Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. I. Udenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fossespørgsmaalet.
Etter det foran udviklede vil man let forståa «fosse
spørgsmaalet», saaledes som dette arter sig paa det europæiske
kontinent, naar man først er bleven bekjendt med, hvorledes
retsforholdene m. h. t. vasdrag her arter sig.
Den almindelige regel f. eks. i Tyskland, Østerrige,
Frankrige, Schweiz og Italien er, at i ethvert fald
seil b a r e vasdrag og vasdrag, der er skikkede til fart med
sammenbnndne tømmerflaader (altsaa ikke løstlødning), er
offentlige og henhører under staten (eller i et par schweiziske
kantoner under kommunerne). I mange tilfælde gaar dog det
offentliges ret endnn videre. Saaledes henhører i Øster
rige ogsaa ikke-seilbare vasdrag under staten, naar det ikke
kan godtgjøres, at disse i henhold til nogen særlig adkomst
tilhører private. I virkeligheden tilhører derfor som almin
delig regel grundeieren blot kilder og andre mindre vand
ansamlinger, som har sit udspring paa grundeierens grund
enten ved opkomme eller ved atmosfæriske nedslag, og saa
danne vandansamlingers afløb, saa længe de ikke har forladt
den grund, hvor de har sit udspring eller er opstaaede. Ana
loge bestemmelser haves i Ungarn, Wurtemberg, Hessen,
ide fleste schweiziske kantoner og i Italien. I Baden
hører de vandløb, som ikke er seilbare, under kommunerne.
I Frankrige hører de seilbare og til fart med flaader og
baade skikkede vasdrag under staten; i de øvrige vandløb
eies sengen af eierne af den tilstødende grund, ligesom disse
har ret til at benytte det forbiflydende vand, men dog kun
«inden de ved loven bestemte grænser» og «under iagttagelse
af de i administrative reglementer for og tilladelser til vand
benyttelse indeholdte bestemmelser».
Soni man vil se, er altsaa retsforholdene for vasdrags
vedkommende paa kontinentet ret forskjellige fra, hvad til—
fældet er hos os, hvor vasdragene eies af de tilstødende grund
eiere. Men seiv m. h. t. de saakaldte «private vasdrag» er
opfatningen m. h. t. de private eieres rettigheder ikke paa
langt nær saa bastant som hos os. Baade i Østerrige, Bay
ern og Frankrige og tildels ogsaa i Schweiz ndkræves sam
tykke fra statsmyndighederne til vandkraftanlæg ogsaa ved
private vasdrag eller vasdrag, for hvis vedkommende brugs
retten er tillagt grnndeierne.
Naar det siges, at de offentlige vasdrag i disse lande «til-
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
