Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
menter er jordprisen lavere end gjennemsnittet for provinsen,
ikke at tale om gjennemsnittet for Østflandern, medens den
er høiest i de tre arrondissementer, hvor der ingen fællesjord
er. I Thuin er prisen for en hektar kun 2433 fres., medens
den er 3 698 fres. i Ath og 3418 i Tournai. I Verviers er
prisen kun 2183 fres. mod 4262 fres. i Waremme. I
Philippeville koster en hektar kun 1518 fres. mod 2 935 fres.
i arrondissementet Namur, og i Neufchateau er prisen endnu
lavere 1099 fres. mod 1539 fres. i arrondissementet
Arlon.
Det er saaledes udelukkende takket være de kommunale
besiddelser, at lønnen er høiere i de nævnte arrondissemen
ter end alle andre steder i Belgien. Men dette er ikke den
eneste fordel, som arbeiderne har af fællesjorderne. I saa
danne kommuner, hvor der er udstrakte kommunale besid
delser, er indtægterne af disse hyppig tilstrækkelige til at
afholde alle kommunens udgifter, saa beboerne har saa
at sige ingen kommuneskatter at betale; og den fælles jord
giver de jordløse adgang til at holde en ko, en gjed og et par
griser, medens seiv der, hvor brændet ikke fordeles gratis,
prisen for det er saa billig, at enhver har nok at brænde,
som han har nok at bide. Ofte besidder kommunen ogsaa
et stenbrud eller lignende; saaledes har kommunen Jalai et
brud efter sigende det eneste i verden, - - hvorfra slibe
stene til barberknive bliver taget. Enhver beboer af denne
kommune har en indtægt af 400 fres. aarlig fra dette brud.
Og medens skogene giver vellønnet arbeide om vinteren, saa
giver de ogsaa strøelse til den fattiges ko og føde til hans
svin. Andre kommuner har saadanne arealer af udyrket
land, at jorden praktisk talt er fri. Enhver, der har boet i
kommunen for aar og dag, bliver andelshaver i alle herlig
hederne og kan forlange sin lod i fællesjorden til dyrkning
sommetider vederlagsfrit, undertiden mod et vederlag be
stemt af kommunalbestyrelsen eller fastsat ved auktionsbud.
Og hvor der ret er overflødighed paa jord, kan enhver, der
ønsker det, tåge en byggeplads. I overensstemmelse med
gammel sed maa han have huset reist og ild paa skorstenen
alt i løbet af en nat, og foråt dette kan ske, faar han hjælp
af velvillige naboer. Alt byggemateriale slæbes sammen, og
næste morgen hvirvler røgen lystig fra skorstenen hos ny-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
