Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husmandsdrift og husindustri i Belgien.
byggeren, som i løbet af en eneste nat er bleven eier af et
stykke af kommunens jord. Til forsvar for Ardennerbondens
moral maa det dog tilføies, at som regel er kommunalbesty
relsen ikke saa fremmed for dette indgreb i det offentliges
ret, som det ser ud til. Den har næsten altid forud anvist
nybyggeren, hvor han skulde stjæle jorden!
Det er umuligt i en kort artikel at gjøre rede for alle de
fordele, som fællesjorderne yder beboerne af de fattige Arden
ner; men dette er ogsaa ufornødent for at paavise, hvor
uendelig leltere livet er her end i Flandern. Det er saa vist
ikke for let; thi naturen skjænker sine gåver til denne egn
med karrig haand. Der er langt fra landsby til landsby, og
udenfor disses snævre gader findes knapt et hus. Ind mel
lem landsbyerne strækker sig uhyre arealer af mørke, skogbe
voksede klipper, af heder bevokset med tornblad og lyng, af
moser og kjærn, fra hvilke det opstemmede vand ved aften ind
hyller baade bjerg og dal og marker med en iskold taage,
lige fordærvelig for dyre- og plantelivet. Vaaren kommer
sent, endnu i mai ligger sneen paa fjeldtoppene ; sommeren
er kort, og mangen en aften efter en hed dag sniger frosten
sig lumskelig ud af mosen og lægger bondens haab øde.
Jorden er mager og let, ofte vaad og sur af alt det meget
vand, der staar udrænet i bjergmoserne. Klima og jord
er begge uvillige til at hjælpe de faatallige bjergboere i deres
arbeide og kamp mod naturens øde vælde. Om ikke bon
den bestandig arbeider, pløier, gjødsler og harver, da lukker
den sin haand, og seiv hans flid lønner den ofte med fra de
udstrakte moser at sende frosten og taagen for at dræbe
hans unge planter.
Her trængtes til en befolkning talrig som Flanderns,
her var nok at gjøre for dem alle, dræne moserne og gjødsle
jorderne og saaledes, som de har gjort i Flandern, beseire
naturen. Der har en talløs befolkning arbeidet som bierne
i kuben, hver enkelt har drænet sin mark og plantet sine
trær paa sin egen lille lod for sin egen lille fordel, uden at
se, at netop saaledes arbeidede han for det heles vel. Men
en skjønne dag var landet altsammen opdyrket, trær plantet
overalt, og kanaler ledede det overflødige vand bort fra de
lavtliggende jorder. Ved det übevidste samarbeide af de Hit
tige bønder var Flanderns alhede bleven forvandlet til en
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
