Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. J. Jansen: Tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen er som træet.
Troen er roden.
Der tales undertiden ogsaa om videnskabens «tro», og
fra theologernes side siges det undertiden med en vis triumf:
«Videnskaben maa ogsaa begynde med en tro.»
Ja naturligvis, videnskaben er ikke forudsætningsløs, den
er nødt til at antage noget, som ikke er bevist og ikke kan
bevises. Men det er ofte uklar og unøiagtig sprogbrug at
kalde det «tro». Det kan være tro, men da kommer der
gjerne noget religiøst med. Tro er altid i forbindelse med
noget personligt. Det vil sige «tro» i sin specielle og høie
betydning. Ordet kan jo bruges i forskjellig betydning. Det
kan bruges om simpel sandsynlighed, f. eks. nåar vi siger:
«Jeg tror, det bliver godt veir imorgen.»
Men med hvilken ret, vil nogen sige, vover du denne
paastand, at troen er en særegen evne, er særegen funktion
i vort sjæleliv? Var det ikke bedre at simplificere og bringe
hele det sjælelige ind under én generalnævner, f. eks. føre
stillingen? Det gjør Herbart, og jeg var engang sterkt
fængslet af hans fremstilling. Men man tvinges altid tilbage
til de gamle kategorier eller generalisationer, forstand, følelse,
Vilje. Det er nok saa, at hele sjælens liv er en enhed. Men
der er ingen modsigelse mellem enhed og mangfoldighed.
Træet er en enhed, skjønt det bestaar af rod, stamme, grene,
blade, blomster, frugter.
Skulde jeg simplificere, saa vilde jeg foretrække at ind
ordne følelsen under viljen. Er ikke følelse igrunden vilje,
passiv vilje? Dog forskjellen bliver alligevel saa stor, at
man holder sig til den gamle inddeling.
Men hvorfor tilføie et nyt navn, en ny generalisation:
Tro? Ja jeg blev saa at sige tvungen. Jeg slåp ikke ud
med de gamle kategorier, nåar jeg skulde forklare personlig
og religiøs vished. Der mødte mig noget specifikt, og det
krævede sit navn.
Naturligvis maa man være forsigtig med at gjøre «sjæle
evner», det kunde bli et utal af dem. Men for «tr o en»
bør der gives pläds som en specifik funktion. Denne be
tragtning har ialfald for mig været det letteste og greieste, og
den ligger til grund for hele min theologiske tænkning og
for min prædiken.
545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
