Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - II. Vor malerkunst siden gjennembruddsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Sml. «Samtiden» 1901 side 266 f.
Andreas Aubert.
optisk korrekte speilbillede gjennem øielinsens fotografiapparat
paa øiets nethinde.
For at føre malerkunsten frem til dette endepunkt -
gjennem videnskabelig erkjendelse av förkortning og perspek
tiv, av lys og skygge, av optik og farvefysiologi har menneske
aanden brukt aartusen efter aartusen av sin utvikling. Et
øiebliksfotografi nåar samme resultat i mindre tid end
et øieblink 1 (rigtignok hit-til uten farven).
Men billedkunsten eide storhet og vælde som den eide
finhet og ynde —, allerede længe før den naadde ut over
indledningskunstens standpunkt. Og verdner av liv og skjøn
net som vi elsker, og som malerkunsten kan tolke ligger
utenfor impressionismens (og naturalismens) rækkevidde.
Impressionismen i sin gjennemførte konsekvens ophæver
linjen som linje, for den maleriske virkning. Det er ganske
rigtig: linjen er en abstraktion. Men paa denne abstraktion
har verdens billedkunst vokset sig stor. Og denne abstraktion
er evig psykologisk virksom i vore sind
Jeg har alt nævnt Gerhard Munthe, og antydet at det
frembrudd som er knyttet til hans navn (tidlig i 90-aarene)
betegner noget helt nyt i det nye Norges kunstliv. Gerhard
Munthes princip er netop en slik radikal abstraktion, et be
vidst og avgjort brudd med staffelikunstens naturalisme, en
tilbakevenden til indledningskunstens principper, som hersket
hos ægyptere, assyrere, og grækere like til Polygnots tid, og
som paa mange maater brøt frem igjen i middelalderens
naive kunst.
Jeg tror man bedre vil forståa min vurdering av Gerhard
Munthes princip, efter hvad jeg nu har utviklet. Og jeg skal
derfor her gjenta hovedpunkterne i min analyse av hans de
korative stilkunst, saaledes som jeg blandt andre steder har
git den i det nye Norges malerkunst.
I forhold til Munthes princip er al tidligere kunst hos os
fra Dahl gjennem Tidemand og Gude like til Werenskiolds
eventyrtegninger (som jo allerede abstraherer fra far ven, og er
baaret av en genial fantasis intuition): i forhold til Munthes
princip er al tidligere kunst hos os, under forskjellige for
mer, naturalisme, for saa vidt som alle tidligere malerc
638
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
