Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Sandhed og digt om Harald Haarfagre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
Ung blev af ilden han lei og af inde at sidde, af den varme
dyngie (d. e. kvindestue) og af dunforede votter.»
Derpaa følger den kraftige, malende og vittige skildring
af kampen ved Hafrsfjord, digtets ypperste del.
Saa kommer et par ord, som fortæller om Haralds egte
skab med den mægtige og høibyrdige Ragnhild, datter af
kong Erik af Jylland. Da Haralds sendemænd kom for at
beile til hende, sagde hun med henblik paa hans mange
hustruer at om end den mægtigste konge i verden beilede
til hende, holdt hun sig dog for god til at nøie sig med tredivte
delen af hans kjærlighed. De kvinder og mænd, som var til
stede, gav sig til at spotte sendebudene og sagde, at den dan
ske konge ikke var bange for Haralds hær, og at det ikke
havde stort at sige, om Harald havde faret indenlands og
kjæmpet med smaabønder; de danske ørne og ulve kunde
nok vente længe, før Harald holdt en ordentlig kamp. Saa
fortæller sagaerne. I digtet heder det : «Andet skal de faa
at snakke om, den stortå lende danske møs tjenestekvinder,
end at de ser de ulve, som Harald har sultet, blodige af va
lens blod; men deres mænd gav dem føde.» Yidere heder
det, at Harald for Ragnhilds skyld forskjød alle sine gamle
hustruer. «Han gav slip paa holmryggers og horders møer,
paa liver en hedemarksk og af Hølges æt (d. e. fra Haaloga
land), kongen den ætstore, før han tog konen den danske.»
Slutningen af digtet fortæller om livet ved Haralds hird,
om hans krigerfølge, hans skalder, hans vilde berserker og
hans spillemænd og gjøglere.
Saaledes ser vi da den historiske Harald Haarfagre: i be
gyndelsen er han den vilde viking, som heller vil ride bølge
hesten og kjæmpe Frøis leg end at sidde hjemme og hage
sig ved ilden. Men lidt efter lidt vokser han indad som
udåd; han bliver ikke længer kriger, men statsstyrer; han
søger ligesom sine forfædre at efterligne det bedste i tiden;
frankernes keisere og angelsaksernes konger er hans forbille
der. Helt magter han dog ikke med sit håar og skjeg at
skjære det gamle menneske væk. Der er altid et drag af
vildhed tilhage hos ham, og kvindekjær er han op til sin
høie alderdom ligesom Karl den store. De mange sønner,
som alle hans förbindelser har skaffet ham, vokser op, strides
og slaas, og holder næsten paa at giøre hans store verk til intet,
650
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
