Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Studentersamfundet og landets udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
modne til at gjennemføres? og da forståa at gribe dem.
Som Disraeli gjorde i engelsk politik, da han uagtet høires
repræsentant gjennemførte den store stemmeretsreform. Eller
som Robert Peel da han, uagtet de konservative godseieres
regjeringschef, gjorde indførelsen af brødkorn frit i England.
Det var skandinavismens idé og de skandinaviske
studentermøder, som i 50—60-aarene beherskede Studen
tersamfundet. Vor ærværdige og originale historiker Ernst
Sars kjæmpede mod den baade tappert og aandfuldt. Som
ideen artede sig, ikke mindst her i Norge, var den ogsaa mest
en forfengelig storhedsdrøm, om ikke de tre nordiske
lande tilsammen skulde kunne puste sig op til noget henimod
en okse?
Med Danmarks skjæbne i 1864 brast ogsaa denne drøm.
Den havde havt en merkelig evne til at gløde ellers kjølige
hjerner. Nu gav de op enhver idealitet.
Der var mange kloge, arbeidsomme og samvittighedsfulde
mænd blandt dem. Hvad om de havde været tø et op
her om demokratiets ild? Det var demokratiets idéer,
som i dette tidsrum trængte sig frem til udfoldelse.
Der var naturligvis ogsaa i denne tid oaser i vört sam
fundsliv. For en ganske kort tid i 1870 var Bjørnson for
mand heroppe, og hans rige personlighed var jo i sig seiv et
helt program. Jeg husker ogsaa fra mine egne yngre studenter
dage en meget frugtbar diskussion om Christoffer Bruuns bog
«Folkelige grundtanker». Men ellers raadede her en uudholdelig
tomhed. Vistnok sloges man, saa fillerne føg. Og det er bra,
at vi benytter vort samvær her til at skjærpe vore vaaben.
Men emnerne skal helst ligge noget høiere end fortolkninger
af Studentersamfundets love eller revisionsbemerkninger til
samfundets regnskaber.
I de sid ste 2 5 aar har der ganske vist været en for
nedring heroppe. Vi har da i denne tid ialfald taget op til
diskussion de tleste af de spørgsmaal, som har bevæget tiden.
Men er diskussioner længer nok? Er ikke netop det karak
teristiske for vor tid de nye mandsterke rækker som rykker
op i sluttet trop? Og bør vi ikke træde dem nærmere for at
se hvad der bor i dem?
Der blev sagt i et foredrag her nylig, at for den aka
demiske stand som tilhørende de mere velstillede klasser
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
