Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: To eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Samtiden. 1908.
To eventyr.
Dette sagn er nær beslegtet med fortællingen om Asklepios’s
underfulde kur. Og ogsaa her utføres kuren likesom i
eventyret to gånger, først av mesteren som kan det, saa
av en efterligner, som den mislykkes for. Endog den dob
belte form av kuren, paa dyr og paa menneske, förekommer
allerede i dette ældgamle sagn, like saa vel som i det norske
eventyr om Smeden; ogsaa den tyske version om Bror
Lystig har bevaret et avsvækket minde om dyrekuren, i
episoden om det kokte lam, umiddelbart forut for gjenop
livelsen av den første kongsdatter. Paa grund av denne og
et par andre overensstemmelser er det kanhænde ikke usand
synlig, at baade den norske og den tyske formning av dette
eventyrmotiv har sine rotter i en kryssning av de to græske
søstersagn om Asklepios og Medeia.
Side om side i samme norske eventyr altsaa ett motiv
fra oldkirkens religiøse folketro og to eller tre fra den gam
melgræske gude- og heltedigtning ! Og alle fire like hjemlige,
like norske, i aand som i ham som om de hadde suget
al sin duft og al sin farve fra vort lands jordbund.
Eventyrets tilegnelsesevne kjender ingen grænser, og dets
forvandlingsevne likesaa litet.
Det kan være værdt at minde om at trækket med heste
skoningen i Smeden som de ikke torde slippe ind
i helvede ogsaa har fundet vei til en av vore gamle konge
sagaer, alt i begyndeisen av 13de aarh., rigtignok omformet
til «historisk» sagn og i sterkt rationalistisk skikkelse. Hæn
delsen henlægges til vinteren 1208, og det heter at den fandt
sted paa gaarden Pislar det nuværende Pinsle litt vest
for Sandefjord. Paa Pislar den gang en smed. En
kveld kom en mand ridende, som bad om hus og vilde faa
skodd sin hest. De stod op længe før dag, og tok paa at
smie. «Hvor var du forrige nat?» spurte smeden. «I Medal
dal,» svarte gjæsten; det er langt nord i Telemarken. «Du
maa være grov til at lyve,» sa smeden, «det er uraad.»
Smiingen gik ikke som han vilde; «slik har det aldrig gaat
mig før,» sa han. «Smi du slik som det lager sig sjøl,»
svarte gjæsten. Skoene blev større end han hadde set hestesko
før; men da de la dem under hoverne paa hesten, passet de
ypperlig. «Du er ikke meget forstandig,» sier gjæsten;
«hvorfor spør du ikke om noget?» «Hvad er du for en
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
