Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Aall: Filosofien, dens metoder og maal - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien, dens metoder og maal.
av Plato. Han lærte om aandelige urbilleder og mønster
former, som jorden kun eiet ufuldkomne kopier av.
Fandt han løsningen? Har nogen tænker fundet den?
Det maa erkjendes: Nei. Det videnskabelige produkt av al
denne metafysik var den skepticism e den affødte. løvrig
har den beriket verden med fantasibilleder i stor stil. Det
er alt. Er grundlaget for det værende enhet eller llerhet?
Hvorledes er en saadan ting som bevæg elsen at forståa?
Er verdensprincipet indbyrdes motsigende (dualistisk) eller
ensartet (monistisk)? Er aand eller er materie det alt er
randet av? Er sjælen en substans, en selvstændig virkelighet?
Alle disse spørsmaal raker like høit og like uløst op av
menneskesamfundet. Og hvad filosoferne har utrettet ved
sine løsningsforsøk, det er omtrent saa oplysende som de
navne, man her og der paa sine vandringer kan finde ind
hugget i fjeld eller målet paa mure, og som fortæller at her
engang en stor mand har gaat forbi. Mere ikke !
Men da nu disse spørsmaal var kjernepunkter i den
gamle filosofi, saa synes vi her nødvendigvis at maatte føres
ind i følgende dobbeltspørsmaal, hvorav det ene raaa svares
med nei, det andet med ja.
Har filosofien nu et andet indhold end oprindelig? Eller
har filosofien at op g i kravet paa at naa videnskabelig er
kjendelse gjennem sine metoder?
Man har ment det ene og man har ment det andet.
Man har paa visse hold tat ordet for at ofre spørsmaal av
den anførte art; ofre hele metafysiken. Er det saa rigtig? Bør
filosofien principielt avholde sig fra at forske efter menneske
væsenet? Fra at søke en livsopfatning ; fra at formulere en
verdensanskuelse? Ifølge den regel, at som arbeideren ikke
bør grave der hvor intet er at finde, saa bør tænkeren heller
nitet søke der hvor intet er at vite.
Aldrig. Disse spørsmaal er for rotfæstet. De vokser
med den stigende livsfølelse. At undertrykke dem vilde
være vold paa menneskeaanden.
Filosofien kan ikke slette ut av sit forskerprogram,
hverken nu eller nogensinde, spørsmaal som de ovennævnte,
problemet om erkjendelsens, om livets og tilværelsens prin
ciper.
Videbegiæret er en drift, en naturlig elementær företeelse.
547
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
