Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Politiske betragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Samtiden. 1908.
Tidens tanker.
dem i pressen og tog ære og rygte fra dem. Det blev til en
religionskrig med alle dens oprivende følger.
Saa kom med rigsretsdommen tordenskraldet. Embeds
mandsregimentet styrtedes i afgrunden. Venstres æra op
randt. Og i over tyve aar har venstre havt anledning til at
vise, hvad program det har havt at byde paa.
Der har ikke været sparet paa lovord om den fremgang,
landet i den tid har gjort.
Ja politisk fremgang har der været, institutionernes de
mokratisering har været en nødvendig betingelse for at skaffe
friske impulser i vort offentlige liv, der ellers stod i fare for
at sygne af i klassefordom me og doktrinarisme. Venstres
fremkomst blev af liberalismen hilset med rette som en
seier. Thi saaledes som forholdene havde gestaltet sig, var
bureaukratiet blevet bornerthedens faste borg, en blokerende
hindring for socialt fremskridtsarbeide.
Men seieren for de liberale idéer blev mindre, end det
fra først af saa ud til. Det har mere og mere vist sig, at
det ikke er frihedstanken, der har været den bevægende
kraft. Det er ikke magthaveriet i alle dets skikkelser og alt
dets væsen, man har sat sig fore at ville have afskaffet.
Parlamentsstyre, om det optræder i aldrig saa tyran
niske former, forlanger man, alverden pligtskyldigst skal bøie
sig for. Enkeltmands interesser, om de er aldrig saa dyre,
aldrig saa retmæssig bekommet, sættes ret som det er uden
skruppel tilside.
Dette gjælder baade i det aandelige og i det økonomiske.
Statspaabudene og statsforbudene øges uafladelig i mængde.
Udviklingen gaar i retning mod det landsfaderlige styre i ene
vældets tid, da der blev givet bestemmelser om, hvad man
skulde spise og drikke, og nåar man skulde det, om hvordan
man skulde gaa klædt m. m. m. Det forbydes at give sine
børn den undervisning, man seiv finder mest tjenlig for dem,
og det paabydes, at de skal lære et opkonstrueret sprog, som
ingensteds tales, til hinder for undervisning i nødvendige ting.
Det er demokratismens postulat dette, at hvad de mange
bestemmer, skal den enkelte være pligtig at rette sig eftei\
Men hvem har givet de mange hjemmelen til at kommandere
over den enkelte? spør Mejdell. Naturen ikke. Naturen,
den mægtige hersker og herre, har stelt og forordnet det
665
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
