Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Fra positiv til fri religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finn Nyquist.
vor idealgud maaske virke noget hovedkulds. De er nu en
gang moralsk dresseret efter det gamle system med pisk eller
sukker, har i saa mange aarhundreder været vant til at gjøre
sine moralske kunststykker med de to ting for øie, saa de
nok har lov til at være lidt ængstelige for resultatet, naar
det hele dressurapparat pludselig fjernes. Alligevel ser man,
det gaar. Tiisener af frisindede mennesker har vist det, at
det gaar an at leve et moralsk og ideelt liv uden tro paa
nogen personlig Guds løn eller straf, og et vil man iethvert
fald ikke kunne være i tvil om, hvor de moralske motiver
er renest, - hos dem, der klogt holder sig indenfor de fore
skrevne buds skranker, fordi de kun paa den vis kan undgaa
en rædselsfuld straf og bli delagtige i den evigvarende
himmelske herlighed, eller dem, der intet ved om løn
eller straf, men kun gjør det gode, fordi det stemmer over
ens med deres indre følelse. Der ligger unegtelig mange
trin mellem de to standpunkter, den kirkelige høker- og
karikatur moral og de moderne fritænkeres moral, men
udviklingen vil dog trods alt jevnt og sikkert gaa mod denne
sidste.
De moralske lovbud stammer ikke fra nogle historiske
lovtavler fra Sinai eller noget andet bjerg, men er dybt
ridset ind i vort sind som menneskeslegtens mangetusenaarige
erfaring. Gudsstemmen i vort indre, vor samvittighet,
det eneste kriterium for, at vi handler, som vi bør og skal,
er ikke udtryk for noget uforanderligt, absolut. Den repræ
senterer blot det relativt bedste, vi fra vort nuværende udvik
lings- og kulturstandpunkt kan tænke os, maalet for, hvor
høit vi er naaet. Den moralske retleder og dommer skulde
efter dette ha sin plads i vort eget indre, være grundvæsenet
i os. Vi kommer til ligesom paa en og samme tid at være
baade dommer og anklaget. Det høres unegtelig noget besyn
derlig ud; men igrunden stemmer det netop med, hvad den
moderne psykologi har paavist. Den har nemlig eksperimen
telt fundet, at vort personlige jeg er et langt dybere og mere
indviklet mysterium, end nogen før anede. Det jeg, som vi
i det daglige, praktiske liv har at gjøre med, udgiør kun en
übetydelig del af det hele. Bevidstheden danner blot selve
den speilende overflade til hele underbevidsthedens ufattelige
dybder. De bevidste tanker og følelser er som de enkelte
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
