Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Norsk kunstskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
alle ligge som noget sig uvedkommende: forslagene havde
jo heller intet hverken med politik eller religion at gjøre.
Der er paa den maade hengaaet ca. 35 aar, siden hin gang
vore haandverks- og industridrivende satte kunsten udenfor
døren, og dermed opnaaede sit ønske: at frigjøre norsk
haandverk og industri for kunstens fordærvelige indflydelse.
I disse aar var det ogsaa, Kristiania voksede sig stor, tog «ka
rakter» og forberedte sig til at repræsentere som det frigjorte
riges hovedstad. Den forbrydelse, som her blev begaaet, vil
aldrig kunne sones. Vandalernes fingermerker vil heller
aldrig kunne udslettes af byens fysionomi. Al kunstnerisk
indflydelse var naturligvis udelukket; men ogsaa paa det
rent praktiske omraade var planløsheden sat helt i system.
Den ansvarshavende saakaldte ledelse ekspederede dagens
løbende forretninger punktlig efter en fjollet bygningslov, og
luntede saa fed og selvgod hjem ; det samme gjorde alle
byens borgere byens udseende vedkom dem ikke.
Det første, grundlæggende for et lands selvstændige kunst
er det konstruktive arkitekturen. Vor enestaaende man
gel paa smag og respekt for denne kunst, grundlaget for
de andre kunstarter, er kanske den første aarsag til, at vi
ikke er blevet kloge af skade og forlængst har tilkjendt kunsten
den samfundsberettigelse, der andre steder har skabt dens
fasthed og karakter, og giennem kunsten videre nedover inden
en vis ramme den enhed som er kultur. Thi kun der, hvor
folkets liv og kultur øver indflydelse paa og inspirerer en
kunstner til hans arbeide, og dette igjen virker tilbage, paa
samme maade som en anelse, en løs idé bliver gjort
levende ved klarhed og fast form, kun der kan kunsten give
udtryk for et lands nationaleiendommeligheder og blive helt
tilgjængelig for folket selv.
Vi tog fra først af de tyske impulser til vor kunst over
Kjøbenhavn vi kaldte det norsk. Da danskerne, i Thor
valdsens fodspor, reiste til Italien, reiste vi direkte til Tysk
land tog, hvad danskerne vragede, og talte høit om, at vi
havde brudt vor kunstneriske afhængighed af Danmark. I
Diisseldorf sad Tidemand og en koloni «norske kunstnere»
paa sine atelierer og malte «norske bønder» og «norske land
skaber i nationaldragt», og penslede og sminkede. Det
maatte vist giøres slig for at vinde datidens tyske «gefiihl»,
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
