Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Norsk kunstskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
veneration for Kjøbenhavn, som de oprigtig hader Kristiania,
saa sværmeriet blev gjensidigt. Paa denne skole lærtes at
tale meget om lys og kraft, samt at kastrere og opløse for
men, istedetfor at give den fasthed og karakter alt
opfattet med Zahrtmanns øine og malt fra hans palet. Hvor
meget af virkelig talent der her ialfald for en tid blev
forkludret, ved man endnu ikke; men da disse Zahrtmannske
danomaner kom hjem og fik paa sig «rosevotter», blev man
snart enig om, at deres kunst dog alligevel var det norskeste af
alt. Selv Thaulow lod sig forlede til at endossere i «V. G.»
for dette. Ah ja! det var kanske ikke det første uholdbare
papir han satte sit navn paa.
Hvor et folk og dets kunstnere selv har noget paa
hjertet og det har vi —, der vil kunsten af sig selv give
det dybeste og bedste udtryk herfor, hvis fordringerne til de
virkelige kunstneriske værdier sættes høit. I aristokratiske
lande har kunsten ofte stivnet og forstenet sig i nationale
manifestationer. Her i vort demokratiske samfund, hvor kun
det bondske gjælder for nationalt, er udviklingen drevet præcis
den modsatte vei, til blødagtighed og opløsning.
Man raaa indrømme professor Dahl, Tidemand og Gude
m. 11., at de paa en maade repræsenterer størst alsidig dygtig
hed. Ogsaa ottiaarenes folk, der udenlands havde gjennem
gaaet længere systematisk studium, har fasthed og vistnok
større intensitet, men kunsten er blevet mere fragmentarisk
og indskrænker sig til enkelte sider af maleriet. Men saa vi,
der er kommet til, efteråt kunsten var flyttet hjem, hvor der
ingen anledning var til at studere —?
En ung norsk kunstner, jeg traf i Paris, sagde for fuldt
alvor : «Bildende kunst har frigjort sig for dette gamle
akademiske tøv om komposition, indhold, karakter o. s. v.,
nu holder den ogsaa paa at frigjøre sig for form, og paa det
omraade tror jeg ogsaa vi norske er foregangsfolk.» Des
værre havde han næsten ret.
Som det nu er, bliver det ikke før i senere alder, at en
kunstner faar anledning til at komme ud og paabegynde
sin udvikling; den fasthed, som da behøves for at giennem
gaa denne, systematisk og grundig, mangler alle. Og
det er forklarligt: den der kommer saadan ud, uden det
nødvendige fundament fra sit eget land, bliver trods na-
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
