Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Margrete Vullum: Forholdet til den gamle kunst. I anledning af Rolf Thommessens doktorafhandling
- Forholdet til den gamle kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:•:
*
:
1 Findes i Kunstmuseet.
Margrete Vullum.
hundreder af hoveder og skikkelser, som arkæologien strides
om at give navn, men for hvem navnet i én forstand er
ganske ligegyldigt, fordi de i hvert tilfælde har livet i sig selv,
og saa dertil føier disse vidunderlige gravrelieffer, som utvil
somt er bare stenhuggerarbeide, men dog siger ligesaa meget
om Grækenland og græsk kunst som mange mere berømte,
saa ved man, at der er andet end den pyntelige, officielle
verden, som folk kan ha ret til at kjede sig over, og for de
kunstnere, der ikke har taalmod til at søge sammen i al stilhed
til egen glæde denne den anden verden, er det skade. I hvert
fald, beskyldningen for sjælløshed passer ikke. Basrelieffet
Orfeus og Eurydike, det, professor Dietrichson omtalte under
disputasen, og den gamle far, som stirrer paa sin unge søn,
som døden har tat, er allerede svar nok for, at de kjendte
sorgens inderlighed, om ikke alle de andre gravrelieffer sa
det, og hvad det angaar at udtrykke livsens fryd, kan man
tænke sig mere end det vidunderlige basrelief paa Afrodites
tronstol 1, hvor den unge kvinde løftes op af kilden (maaske
en hellig kilde, hvori badet var en indvielse til at indgaa kjær
lighedens forbindelse) og ser ud, som følte hun himlene aabne
over sig uden at se det. Det er uret mod noget saadant at
nævne det enkelte udtryk for udtrykket er i alt.
Jeg ved, at Rolf Thommessen med rette kan si om sin
bog: «jeg har kun skrevet om græsk stilkunst, og ikke mere»,
jeg tror alligevel han derigjennem, og især hvad han siger
om moderne kunst, noksaa tydelig har vist sit standpunkt,
saa det er berettiget at behandle hans bog som mere om
fattende; og der er grund til det, for netop spørsmaalet om
stil er af saa stor betydning, og jeg tror, at den grænse han har
draget midt igjennem oldtidens kunst, kan paa en maade
være rigtig, men er saa uvæsentlig, at det netop snarest er
bagenfor denne linje, vor tid har mest at søge. Især er det
dog fordi jeg tror, han er en af dem, der virkelig har stil
følelse, og at det er aldeles galt, naar han betragter den som en
slags tilfældig efterglemsel fra tidligere tid. Tvertom er denne
følelse noget, der gir en hel opgave og et ansvar, han
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:40:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0144.html
