Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Den tyrkiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. C. Hammer.
naturlige følge af dette system var, at hæren befandt sig i
stadig gjæring, og da samtidig ungtyrkerne drev en meget
energisk agitation inden dens rækker, lykkedes det endelig
ifjor sommer at hidføre det oprør, som skulde lede til pro
klamationen af den konstitutionelle forfatning.
Begyndelsen blev gjort af den bekjendte major Enver
Bey, som for alle tider har indskrevet sit navn i Tyrkiets
historie ved sin glimrende ledelse af ekspeditionen mod Kon
stantinopel for etpar ugers tid siden. I midten af juni 1908
deserterede han fra sit kvarter i Makedonien med en styrke
paa 300 mand, og en maaned senere dukkede han op i nær
heden af Resna (paa Salonikibanen) villig til «at kjæmpe eller
dø for en konstitutionel regjering». En ungtyrkisk kaptein
ved andet regiment, Mustapha Effendi, fulgte hans eksempel
med 150 mand og marscherede ligeledes mod Resna for at
slutte sig til Enver Bey. Efterretningen om dette eiendomme
lige mytteri fløi straks paa alle telegraftraade Europa over;
men de kloge hoder havde ligesaa straks en forklaring paa
det rene. Det var bare et af de sedvanlige mytterier, som
man saa ofte hører melding om fra Tyrkiet, af endel irregu
lære tropper muhammedanske bander, som igien vil ud
paa plyndringstog. Ingen forklaring kunde være mere feil
agtig; men selv da det var paa det rene, at det var endel af
den regulære armé, som havde gjort oprør, stod Europas
diplomater og statsmænd helt uforstaaende overfor bevægel
sen, og intet forekom dem saa fjernt som den tanke, at man
her stod ved begyndelsen til en virkelig revolution. Hvad
Abdul Hamid tænkte, er ikke godt at vide, men efter hans
forholdsregler at dømme ser det ud til, at ogsaa han mente,
at oprøret lod sig kue forholdsvis let. Tropper blev sendt
afsted for at straffe de misfornøiede og gjenoprette ordenen;
men isteden sluttede de sig med liv og sjæl til sine kame
rater. De albanske tropper, som Abdul Hamid nærede den
mest übetingede tillid til, viste sig at være gjennemsyret af
ungtyrkiske ideer, og en appel til loyaliteten hos officererne
ved det nu saa berømte tredje armékorps for størsteparten
albanere blev besvaret med trudselen om en ekspedition
mod Konstantinopel, som vilde have foregrebet de sidste
ugers begivenheder næsten tre fjerdingaar. Under disse om
stændigheder havde sultanen intet andet at gjøre end at
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
