Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Krogvig: Indhold og form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
A. Krogvig: Indhold og form.
I «Paa harmonika» og «Ung sorg» hører vi for første gang
hans egen røst gjennem en hel fortælling, eller rettere sagt:
det ukjendte stof, han bragte med ind i literaturen, har her
fundet sin form. Der er en ny og frisk optakt ien skildring
som denne: «Hver vaar kommer unge, kaate rallare over
Kjølensfjeldene. De kommer ikke gaaende disse folk —de
kommer valsende i brune engelskskindsbukser, blaarandede
turistskjorter og med purpur- og skarlagensfarvede silke
tørklær knyttet om halsen i sirlig sløife. Og saa skjævt paa
hodet, ned mot det ene øre breder et uhyre av en hat sig
med nedfaldende bræmmer. De har glatkjæmmet pandehaar.
Og de har snus i underlæben. Disse karer har i de lange
vintrer ligget inde i Jemtlands og Herjedalens mørke skoger
paa tømmerhugst. Allesammen spiller de kort værre end
selve Garnmelerik. Og mange spiller ogsaa fele og harmonika.
De kan være godhjertede som barn, og de kan være vilde
som dyr.»
Det er disse flytfugles hændelser og eventyr, Falkberget
fortæller om. Uforglemmelig er hans skildring av deres som
merliv paa høifjeldet i de korte uker, da de lever opigjen
efter vinterens sløvende slit. Deres sanser aapner sig efter
lang dvale, graadige efter rus og elskov, de kogles ind i en
verden av duft og lys og farver, og dag og nat gaar sammen
for dem i et eneste selvforglemmelsens øieblik, der blusser op
og gløder, til det slukkes i en ny vinternats mørke.
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
