Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darwin og Malthus.
la montagne (1829), eller (en menneskealder før) den unge
Wordsworth’s vaarfriske naturskildring fra Alperne (i Descriplive
Skelches, 1793), hvor der anslaaes ganske lignende toner som
femti aar senere i Wergelands «Hardanger», i den grad
lignende endog i ordvalget (paa et enkelt sted), at man fristes
til at tro, at Wergeland har læst dette ungdomsverk av den
engelske digter; naar man læser alle disse i sin art ufor
lignelige forherligelser av naturen som en Edens og uskyldig
hetens have, et gjenfundet paradis, da forstaar man det vold
somme skuffelsens tilbakeslag hos det slegtled, som vaagnet op
til at se «naturen rød i tand og klo», og «kampen for tilværel
sen», den skaanselløse krig som et hovedfaktum i planternes,
dyrenes og kanske endog menneskenes liv.
Man kan let forståa, at man fra nu av i lang tid var
tilbøielig til at gaa altfor vidt i fremhævelsen av den anti
idylliske, den brutale side i dyrenes og menneskenes liv. Og
det er denne næsten farveblindt ensidige fremhæven av alle
de mest brutale træk i naturens husholdning, som kom til
sit første store gjermembrud allerede gjennem Malthus (1798).
Darwinismens ensidige betoning av kampen for tilværel
sen er fremgaat av dette paa sæt og vis reaktionære syn paa
naturen. Men saaledes, at Darwin’s og Wallace’s teori sam
tidig er det første mægtige forsøk paa at bryte en vei tvers
igjennem dette skyggesyn frem til en lysere livs-opfatning.
Det er denne kjendsgjerning, som jeg i ovenstaaende essay
har søgt at belyse, og som jeg tror er av væsentlig be
tydning for vurderingen baade av Darwin selv og av hans
fortsættere.
At netop Darwin og Wallace, som begge gik ut Ira
Malthus, utførte den for alle senere tider lysende bedrift: at
benytte netop Malthus’s mægtige mot-argumenter mot læren
om utvikling og fremskridt (i dens optimistiske form) til en
utdypelse og befæstelse av den samme lære, dette er ingen
tilfældighet. Der trængtes naturer saa hjertensgode og milde,
saa dyrevenlige og menneskekjærlige og samtidig saa kjæmpe
mæssig utholdende i sin forskertrang, forat der kunde brytes
en vei for fremskridtstroen, en av menneskehetens lyseste
drømme, gjennem den realistiske reaktions mægtige sortsyn.
Ganske vist maa det vel siges, at tanken om eliminationen
av de for livet uskikkede (eller «det naturlige utvalg») var en
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
