Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Cfr. Kampschulte I, 237—39.
Gerhard Gran.
politisk; hvad han vilde, var simpelthen at udstille sit litte
rære svendestykke, at hendrage opmerksomheden paa sin
lærdom og sit skarpsind og derved skabe sig en karriere.
Dette fremgaar klart af den fortale, hvormed han tilegner sit
verk til en af sine gamle picardiske venner, saavelsom
endnu klarere af de breve, som han i disse dage sender til
alle kanter. Hans ærgjerrighed er vaagnet, han er meget
forhaabningsfuld, men ogsaa adskillig nervøs i forventningen
om sin litterære debuts skjæbne; han anmoder professorer i
Paris og Bourges om at omtale hans bog paa sine forelæs
ninger, han lægger sine venner indtrængende paa hjertet, at
de maa arbeide for dens udbredelse, han føler sig overbevist
om, at han har gjort et dygtigt, omend ikke fuldkomment
arbeide og haaber paa en retfærdig bedømmelse, han ber
utaalmodig om besked om, «hvorledes min kommentar blir
modtat, med bifald eller med kulde» 1. Det er endnu kun
sin egen og ikke Guds ære, Calvin tragter efter; det er den
unge lærde humanist, som gaar ud i verden for at vinde
sine første sporer i respublica litteraria.
Men det skulde ikke vare længe, før omslaget kom.
Allerede det følgende aar (1533) erfarer vi, at han ser sig
nødt til ved flugten at redde sig fra Paris paa grund af sine
kjætterske meninger.
Det billede, vi gjennem disse spredte træk kan danne os
af den opvoksende og unge Calvin, er ingenlunde übetinget
tiltalende; men dette beror kanske mest derpaa, at hans
egenskaber væsentlig er slige, som ikke er særlig klædelige
for den unge alder. Han synes, efter det lille vi véd om
ham fra disse aar, egentlig ikke at ha været hverken barn
eller ung; vi har vanskelig for at tænke os, at Calvins magre
profil nogensinde har rundet sig i barnlig blødhed, og der
er ingenting, som tyder paa, at han et øieblik skulde ha
sluppet selvstyret og hengit sig i ungdommelig, sorgløs
selvforglemmelse. Derimod eier han fra første færd af fuldt
op af de elementer, hvoraf der kan bygges et ordentligt
mandfolk.
Ligesaa sparsomme som efterretningerne er om Calvins
imgdomshistorie, ligesaa ufuldstændig er vor kundskal) om
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
