Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jean Calvin.
giøsitet antog, hans forkyndelse, eller hvad der for ham
er det samme, hans fortolkning af Guds ord, i høi
grad modtog præg af det sterkt intellektualistiske drag i hans
væsen. Forsaavidt har Brunetiére ret, nåar han siger, at
Calvin har «intellektualiseret» religionen. I hans abstrakte
og ræsonnerende idealisme blev gudsbegrebet afstreifet en
hver sanselighed og ethvert gemytsindhold, ja det nærmer
sig endog hist og her (omend mod Calvins vidende) betænkelig
det rent filosofiske og upersonlige uendelighedsbegreb. Lu
thers intime forhold til Gud fader ligger derfor Calvin uen
delig fjernt ; ja han vilde vel ha opfattet noget sligt som
blasfemisk gemytlighed, som farlige levninger af den ham
saa inderlig forhadte hedenske antropomorfisme.
Brunetteres anden bestemmelse af Calvins oeiwre er, at
han har «individualiseret» religionen. Ogsaa dette er
sandhed med modifikation. Det er vistnok saa, at hele
reformbevægelsen og med den ogsaa Calvin indeholder et
individualiserende drag, forsaavidt som en af dens hoved
tendenser er at fjerne alle melleminstanser mellem Gud og
mennesker, jomfru Maria, helgenerne, presten, og saaledes
stille det enkelte individ ansigt til ansigt med Gud. Men
dersom man forveksler dette med, hvad man i moderne for
stand kalder individuel religionsfrihed, tar man grundig feil.
Hvert individ skulde nok stille sig i personligt forhold til
Gud, men i streng overensstemmelse med den rene lære. Re
ligionsfrihed var alle reformatorerne en ganske fremmed tanke.
Og Calvin mere end nogen anden. Det er nok paa en maade
sandt, at han var mere «antikatolsk» end selve Luther 1, fordi
han var den konsekventeste og mest gjennemførte systema
tiker af alle reformatorerne. Men i aanden var og blev han
katolsk; en udpræget latinsk aand, ordensdyrker, lovdyrker,
autoritetsdyrker; han flytted bare autoriteten over fra
traditionen til bibelen, og det regimente, han skabte i Genf,
har med et træffende ord været kaldt «bibliokrati» (Choisy).
Individuelle vilkaarligheder var ham endnu mere forhadt
end katolsk «afguderi»; Guds ord var tydelig nok og fore
skrev én lov, som alle hadde at adlyde; ecclesia catholica var
og blev hans ideal, kun at det nu var hans kirke, som
1 Th. Supfle: Geschichte des deutschen Kultureinflusses auf Frank
reich I, s. 46.
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
