Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jean Calvin.
hemmelighedsfuld udvælgelse var udseet til at forkynde. Fra
det øieblik, han ansaa sin position for tilstrækkelig befæstet,
forsvandt hans taalmodighed og mildhed, og han foretrak
bestandig et sikkert, men foreløbigt nederlag fremfor at vise
svaghed, som kunde bli en farlig og varig bresche i hans
stilling. Hans magt berodde for en stor del netop derpaa,
at han altid stod som den samme übekvemme og steile
Guds mand, som ingen tænkte paa at kjøbslaa eller prutte med.
Som alle førsterangs herskernaturer foragted Calvin
magtens skin, han var ganske fri for enhver forfængelighed,
søgte aldrig støtte for sin position i titler, æresbevisninger
eller ydre fordele. Han var og blev og vilde ikke være andet
end prest ved Peterskirken og lærer ved akademiet; i formen
optraadte han aldrig som overordnet, han behandled sine
prestelige kolleger som ligemænd og raadsforsamlingen som
magthaver. Han brydde sig ikke det allerringeste om at gjælde
for noget, og ligesaa umuligt som det var for ham at smigre
nogen, ligesaa afvisende var han ligeoverfor enhver smiger,
som voved at nærme sig ham. Det var magtens realitet, han
hadde brug for, og den udøved han udelukkende gjennem
den myndighed, som bodde i hans personlighed, og som
hadde sin kilde i hans klippefaste overbevisning og hans
vældige vilje. Aldrig føler denne smaabyprest sig som mindre
mand, selv ikke ligeoverfor verdens allerstørste potentater;
han talte til dem høflig og ærbødig, men aldrig underdanig,
sa det, som skulde siges, foreholdt dem deres pligter og la
ikke skjul paa deres overtrædelser, altsammen med en bram
fri magt og værdighed, som ikke undlod at gjøre sin virkning.
Verdens mægtige kom til ham, bad om raad og veiledning,
og de glemte sin storhed ligeoverfor denne mand, som aldrig
et øieblik hadde følt sig fristet til at tjene mennesker.
Calvin var naturligvis heller ikke fri for herskernaturens
skyggesider. Han taalte ikke andres initiativ, og det hændte,
at han nedsabled forslag, som var fremsat af andre, selv om
han var enig og kort tid efter selv kunde ta den samme sag
i sin haand. Der var adskillig av en despot i ham; man
faar det indtryk, at han hadde nydelse af sine omgivelsers
lydighed for lydighedens skyld, selv om den sag, det gjaldt,
var ham forholdsvis ligegyldig. Han taalte ikke modsigelse,
det faldt ham aldrig ind, at nogen kunde ha ret ligeoverfor
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
