Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jfr. Th. Gomperz : Griechische Denker.
En av verdenshistoriens gaader.
grundla den ældste og den varigste av alle oldtidens store
visdoms-skoler eller universiteter, en skole, som holdt sig
omtrent uavbrutt gjennem 900 aar, indtil den blev lukket
av keiser Justinian aar 529 efter Kristus 1. Og denne plato
niske skole blev ikke alene, gjennem mange mellemled, den
kristne middelalders store lærer og veileder, men ogsaa, efter
en mellemtid av et par aarhundreder (da Platons store elev,
Aristoteles, for en del traadte i forgrunden) atter renæssan
sens veiviser i retning av en ny og vidunderlig kunstblom
string. At Platon i enkelte skrifter har uttalt fanatiske, sort
synte, skyggekastende domme over uforgjængelige kunstver
ker, kan neppe veie op mot den kjendsgjerning, at hans
fdosofi og hans eksempel som kunstner bidrog i forbausende
høi grad til den store italienske billed- og digtekunsts blom
string, likesom Platons strenge idealisme spiller en merk
værdig stor rolle ogsaa i Shakespeares liv og digtning.
Hvis ogsaa Leo Tolstois stundom fanatisk voldsomme
idealisme kunde bidrage, omend ogsaa i langt ringere mon,
til at forberede en ny livsblomstring, og som en følge
derav en ny kunst-renæssanse, da vilde hans mørke domme
om kunst bli temmelig lette i vegtskaalen for historiens
domstol.
Vi staar her overfor en historisk knute, som det ikke
nytter at overhugge med sverdet. Snarere maa den løses
med lempe. Og naar jeg har valgt en av nutidens mest
geniale kunstnere og, trods al ensidighet og stundom næsten
ufattelig fanatisme, en saa uendelig sympatisk menneske
skikkelse som Leo Tolstoi som et konkret utgangspunkt, da
er det ikke blot for at rykke et stort historisk problem saa
nær som mulig hen til vor egen tid ; men ogsaa for at vise,
at denne gamle historiske gaade berører netop vor tid paa
det allernærmeste og er ifærd med at bli et praktisk spørs
maal, av hvis løsning vor hele fremtid muligens vil avhænge.
Det maa siges at være en historisk kjendsgjerning, at
disse ensidig puritanske kulturbevægelser, fra den store græske
idealisme (pythagoræerne, Platon, kynikerne, stoikerne og ny
platonikerne) og den ældste kristendom til middelalderens
store munke-reformationer, renæssansens puritanisme og den
nyere tids forskjellige arter av «pietisme», alle disse
547
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
