Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
outer bare 8 eller 4,5 °/o som ikke helt eller delvis førte til
det tilsigtede resultat, og i 56,5 % av disse tilfælde vandt
arbeidsgiverne hel seier. Der er med andre ord forholdsvis
liten utsigt til at en streik skal gi paaviselige ydre resultater,
mens en lockout i det store tiertal av tilfælde opnaar hvad
den tilsigter. Men byggende paa de sidste 10 aars erfaringer
næret de svenske arbeidere en naiv tro til streikens kraft
under alle omstændigheder.
Landssekretariatet delte neppe denne tro og har med uro
set de mange og stedse mer bestemt uttalte lockouttrusler,
med uro, fordi tidspunktet for en kamp endnu ikke var inde,
mens man haabet snart at naa det rette øieblik til et angrep.
Det heter i landssekretariatets fremstilling av utviklingen (av
fattet omkring en maaned før storstreiken brøt ut som moti
vering for sekretariatets forslag til den tiere gange omtalte
kongres): «Stillingen er alt nu noget forandret til en gun
stigere situation for arbeiderorganisationerne med hensyn til
den lettelse, som er indtraadt i det økonomiske liv . . . og
med en yderligere bedring av konjunkturerne vil dette lockout
vaaben bli av stadig mindre betydning for arbeidsgiverne.»
Men tiltrods for denne tilsyneladende forstaaelse av situationen
gik landssekretariatet, vistnok nødtvunget, maaneden efter til
storstreik.
Det som gav den ydre foranledning til storstreiken var
«relative bagataller» (Hjalmar Brantings uttryk i «Tiden»
1909, s. 36, første spalte). Det var mindre lønningskonflikter
inden celluloseindustrien, ved vei og vandbygningsarbeider
og inden skrædderfaget. Arbeidernes lokale foreninger hadde
her i en række tilfælde fremsat krav paa lønsforhøielse.
Arbeidsgiverne sa sig at ville bevare status quo, men krævet
samtidig en regulering av lønsforholdene, som faktisk betød
en tildels betydelig reduktion 1 . Der kom forhandlinger istand,
1 Fra arbeidsgiverhold hævder man endnu at det slet ikke yar nogen
reduktion. Det maa her være nok at citere det storsvenske «-Nya Sveriges»
redaktionsartikel (B. 3, s. 305—30(5): «de revisioner av prislisterne som ar
beidsgiverne forlangte, medførte ringe forandringer, delvis opad og delvis
uimotsigelig fortrinsvis nedover.» Man vil forøvrig finde de
forskjellige forslag og den officielle skriftveksel mellem parterne angaaende de
i det nærmest følgende omtalte konflikter trykt i svensk «Social-Demokraten»
nr. 169, 1909.
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
