Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AF KIRKEPOLITIKENS HISTORIE.
Ole Irgens.
Den vestlandske kirkelige «reformbevægelse» daterer sig
saa langt tilbage som midten af det 19de aarhundrede.
Den havde sine vigtigste rødder i den i 40- og 50-aarene
almindelige vækkelse blandt lægfolket, som atter havde sit
udspring i haugianismen. Dens tanke var dels den fra kriste
ligt standpunkt vel berettigede, at den alvorlige kristen maatte
ta anstød af visse forhold i vor statskirke, dels den haugian
ske forestilling (der iøvrigt deles af mange fraktioner inden
kristendommen), at der paa jorden gives to skarpt adskilte
riger, hvoraf det ene hører Gud til, det andet «denne verden».
I statskirken fandtes der ingen synlig adskillelse, og det var
en saadan, man krævede. I den sidste fordring laa det far
lige, socialt set frihedsfiendtlige i bevægelsen.
Allerede i 1850 var spørgsmaalet oppe i Stavanger amts
formandskab, som indgav et andragende om kirkelige refor
mer. I 1851 rettede stortinget en henvendelse herom til
regjeringen. I 1852 vandt sagen sterk anklang paa det store
prestemøde i Bergen, der fulgtes af en række lignende i
andre byer.
Men det trak ud. «Reformerne» mødte dels aaben, dels
og især dulgt modstand fra to hold. Fra de kirkelige
konservative, som fandt kirkens stilling bedst betrygget som
den var og kanske navnlig frygtede den større indflydelse,
som lægfolket under en ny kirkeforfatning utvilsomt vilde
komme til at øve. Og fra en helt anden leir, fra alle dem,
37 Samtiden. 1909.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
