Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af kirkepolitikens historie.
vilde dog fælde en kortsynet dom over tilstanden, dersom
man vilde udlede vore dages foreteelser alene af vore dages
faktorer; det er en sæd, som har ligget længe i jorden, der
nu spirer op.» «Det forholder sig ikke saaledes, som man
fra visse hold har villet gjøre det til, at aandsstrømningen i
vor tid søger at drage mennesket ned i støvet ved at lade
dets aandelige side træde i baggrunden. Tvertimod er det
vor tids mest karakteristiske kjendemerke, saaledes som den
aabenbarer sig i den tænkning, der netop er eiendommelig
for vort aarhundrede (August Comte, Stuart Milt og Herbert
Spencer), at man søger at øge og skjærpe menneskets moralske
kraft, dets uegennyttighed og evne til at opofre sig, medens
man søger at indskrænke og beskjære de egoistiske drifter.
Vi tror derfor, at det, som ligger paa bunden af vor tids
gjæring, er bestræbelsen for at lade mennesket komme
mere frem, og for at bestemme dets værd, ikke efter stand,
stilling og kirkesamfund, men efter dets sædelige handlinger.
Det er humanitetens idé, som vil arbeide sig klarere, fyl
digere og sandere frem af vor tids gjæringsproces.»
I en senere artikel svarer «Bergens tidende» mere direkte
paa de udtalelser, der paa stiftsmødet var faldt om den
moderne «vantro» :
«Det karakteristiske ved vor tids vantro er dens religiøse
karakter. Det er den religiøse tvil, som driver menneskene
ud i den frie tænkning. Læs f eks. i Frankrige Renans og
i vort eget land Bjørnsons bekjendelser, og man skal se, at
frafaldet har sin dybeste grund deri, at kristendommen ikke
har tilfredsstillet vedkommendes religiøse idealitet. Herpaa
er det kirkens mænd bør have sin opmerksomhed henvendt.»
«Saa meget er i ethvert fald sikkert: kunde kristenlivet blive
saaledes, at det i humanitet, i tolerance, i menneskekjærlig
hed, i frihedssans og oplysningsarbeide blev som hint lys,
der skinner paa et bjerg, da vilde kristendommen faa en
større magt over aanderne, end den nu har »
«Bergens tidende» fik udførligt svar af Ole Irgens selv,
der i «Bergens aftenblad» lod trykke nogle artikler, senere
udgivne som brochure: «Svar paa tiltale».
Her udvikler han sin betydelige advokatoriske evne:
De modsigelser og angreb, stiftsmødet havde fremkaldt i
«vantroens og radikalismens leir», havde ikke mindst sin aar-
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
