Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Schirmer: Ibsens nationale betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens nationale betydning.
proppen i for det norske folk. Vi avstængles fra det ydre
og blev henvist til det rent indre, og alt dette lagredes som
vin og forædlede rent sjælelig alle de instinkter, evner og
kræfter vi hadde i vor fortid, og bar dem like friske og
umiddelbare frem til nutidens voldsomme bcvissthetsliv. Det
behøves bare at peke paa folkedigtningen, vor rigdom paa
levende sagn og eventyr og det sterkt personlige liv hvert
bygdelag har ført.
Den kjendsgjerning, at vi i over 500 aar ikke har hat
noget nationalt styre, konge eller adel, i det hele ingen over
klasse til som pendler at vise folkesjælens bevægelser og frem
skridt det kan ikke være noget bevis mot, at vi har hat
en eiendommelig, sterkt karakterfarvet sjæleutvikling. Selv
om det er rigtig at betegne dansketiden som en nedgangstid,
politisk som samfundsmæssig, selv om det var naturlig for
samfundsmennesket Wergeland at skræve tversover den tid
som et uegte led og en ørken, saa behøver det ikke være det
fra et folkepsykologisk standpunkt. Og om vi har krøpet
frem uten hode som isbræ ned igjennem tiderne, om vi
samfundskulturelt var nogen barbarer med samfundsfølelserne
forfrosne og valne, slik at vi som folk lignet en ur av kampe
sten saa er jo dermed ikke sagt at vi var et sjæle
umodent folk. Jeg peker bare paa vore digtere, Wergeland,
Bjørnson og denne bæk som løsnet under bræen og sprang
frem langt ind i det 19de aarhundrede Henrik Ibsen. Og
tar vi bare folket, finder vi det samme der Vi finder
en fremgang i oplysning og frihetsbegreper, slik at det ene
slegtled blir liggende som et aarhundrede bak det andet. Og
den selvskapte radikalisme og selvstændighet bønderne har
vist i kampen mot danomanismen og embedsklassen, maa
vel ogsaa være en uttlod av et folkepsykologisk set høit ut
viklet sjæleliv.
Nu sier det sig selv at en slik rent sjælelig tilværelse
maatte føles som en halv, selv om det var übevisst. Et menneske
er ikke bare et indre liv, og endda mindre et folk. Det indre
livs higen og tragten er at omsætte sig i kulturfrugter utad.
Vort indestængte stueliv førte da til at vi efterhaanden gled
ind i et Ibsensk tungsind og nærmet os naturlig det religiøse
haugianismen. Hadde vi bare manglet statsretslig frihet
og hat en høiere kulturel overklasse som sikkerhetsventil for
589
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
