- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
595

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Schirmer: Ibsens nationale betydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ibsens nationale betydning.
som en aabenbaring av folkets sjæleliv. Og sammen med
Wergeland kommer dette endda" tydeligere frem. Begge blir
folkegenier med storsyn, bare motsat i retning. Wergeland
utad, Ibsen indover. Wergeland forover, Ibsen bakover, en
oldings tunge erfaringstale til en ung vilje. De blir polerne
i vort folks væsen og aand grænsestolperne for det aands
rike, vi kan kalde vort.
Men der er en grænse for Ibsen. Selv om maalfolket
satte Ibsen op som sin repræsentant i kulturutfoldelse, saa
er heller ikke han nogen utfoldelse, det er: nogen form
for et norsk kultur- og samfundsliv. Han naadde
aldrig ut over den rene selverkjendelse. Han var som hele
folket et krav; men det bevisste krav.
Naar man derfor fra enkelte hold har holdt frem, at vor
aandelige storhetstid var forbi, at vi bare hadde at arbeide
økonomisk, da er dette en selvsagt sandhet for det i fremmed
elementet, som ikke vil blodsblanding med folkelivet; men
den rene usandhet overfor folket. Vor aandelige guldalder
vor Wergelandske fremtid har vi tilgode. Ti Ibsen var
netop det lyn som maatte til for at sprede klarhet over hel
heimen i det norske folks sjæl.
Ibsens nationale betydning skulde da bli en sjælelig. Og
ser man paa de aandsforhold han vokste op under, landet
saa at si skrek paa arbeidskraft til nybygget da at trække
unda for sig sig selv og sænke sig ned i en bundløs grublen
og tvil, det kan ikke bli andet end den rene subjektivitet og
indadvendthet. Det eiendommelige er at han paa samme
tid har krav, næsten romantiske. Han haaner nordmændene
i «Kongsemnerne», fordi de ikke er som «Hærmændene paa
Helgeland». Sier bare ironier i «Kjærlighedens komedie».
Ikke noget rart i at folk bad ham pakke sig væk.
Men ved at la sit sind raade hadde han übevisst sænket
sig ned i folket, naar han trodde at ha kritisert objektivt.
Sin fødsel som subjektivist fik han først efter krigen i
1864. Han trodde paa bønderne. Trodde paa skandinav
ismen. Trodde paa samfundsidealerne; og hans tro maatte
trods alt hans skarpblik paa det enkelte været av det «tro
ende» slag, blindt lidenskabelig. For da nordmænd og sven
sker ikke hjalp Danmark mot Tyskland, slaar han helt om.
Da er alt hjemme trold, usseldom, bøiger og skindvænger.
595

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free