Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Daniel Landmark: Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise.
stridende enkeltfænomener til et fælles grundprincip. Den
kaotiske gudeverden lot ikke denne raiionalitetstrang komme
til sin ret, men det monoteistiske Gudsbegrep var et uttryk
for den. At gaa over fra antik polyteisme til kristendom
var derfor en intellektuel lettelse. I kampen mellem keiser
og galilæer laa keiseren under.
Vi ser ogsaa lignende faktorer gripe indi nutidens utvik
ling. Der er nu først det intellektuelle moment tilstede, og
kanske falder det sterkest i øinene. Nutidens religiøse krise
arter sig som en konflikt mellem vor virkelighedssans og
den nedarvede religion. Den uundgaaelige nødvendighed ved
krisen ligger deri, at vort erfaringsarbeide stadig tvinger md
paa os en række av forestillinger, som besidder alle kjends
gjerningens egenskaber. Vi kan ikke negte dem og deres
konsekvenser uten at negte selve grundlaget for alt, hvad
der er sandt, vor egen umiddelbare iagttagelse. Og samtidig
uttaler kirken for hver ny kjendsgjerning : «Vi kan ikke, vi
har ikke lov til at tro det, non possumus, sandheden er netop
det motsatte.» Saaledes flyttes vi stadig likesom dypere ind
i et förvirringens heksekjøkken, hvor 4 er 11 og 8 er 12,
kvadratet en cirkel og ondskaben god, en mefistofelesnat,
hvor sandheden er forsvundet i selvmotsigelsens mørke.
Førend man endnu stirret paa tingene, stod autoritetens
sandhedsdekreter urokkelig; thi der var ingen motsigelse
fundet. Kirkens lære slog til overalt, intet menneske kunde
paavise noget punkt, hvor erfaringen motstred autoritetens
avgjørelse. Saalænge man paa de astronomiske plancher
ogsaa avtegnet de smaa hjul, som himmelhvælvingerne be
væget sig paa, nåar de dreiet sig om hverandre, fandtes der
intet besynderlig i, at den religiøse myndighed talte saa
sikkert om det korporlige himmelhvælv. Men i samme øie
blik som vor stirren paa tingene gjør iagttagelsens resultater
mægtigere over os end seiv den mægtigste myndighed, da ei
det forbi med den ufeilbare autoritet. De astronomiske
plancher har ingen himmelhjul. Vi har opdaget en konflikt
mellem virkelighed og religiøs autoritet.
Saa kommer da, fra protestantismens side, de halve ind
rømmelser, de vaklende overgange, den betingede kapitula
tion. Efterhvert som kritisk-empirisk erkjendelseslære har ut
formet sig og trængt igjennem, haner de galileiske mænd en
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
