- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
146

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Filosofi. Kristian B. R. Aars: Panteisme før og nu

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af det moderne aandsarbeide.
betegnet det som karakteristisk for panteismen, at den frå
skriver Gud personlighet.
Disse ting, at panteismen fråskriver Gud vilje, tanke, be
vissthet og i det hele personlighet, træffer dog i praksis ikke
helt. Saken er nétop den, at panteismen dog altid har
villet være en religion, og forsaavidt har villet uttale noget
fra materialisme n forskjellig. Den indebærer i det mindste
en eiendommelig stemning overfor naturen, en følelse av
dyp ærefrygt og ærbødighet, og i denne følelse ligger allerede
indesluttet forestillingen om noget andet og mere end meka
nisk energi. Dog har denne stemning let for at forflygtige
sig. Formelen «(nid er al energi», og «al energi er Gud»
har let for at opløse sig; den er mere skikket som en
negativ karakteristik av Gud, end som karakteristik
av energien. At si om energien, at den er Gud, er næsten
likesaa litet oplysende, som om man vilde si: summen av
al energi er firkantet. Hvis man ikke mener, at verdens
ledende kræfter har bevissthet, saa er det ikke godt at angi
hvad det skulde bety at si at de er Gud. Nyplatonikerne,
som med saa stor bestemthet hævdet at der i al -enhet en
ikke fmdes tanke, sa dog at den var et uendelig lys, og at
verden opstod ved utstraaling i mørket fra dette lys. Ved
saadant billedsprog er al-enheten igrunden uttrykt som en
høiere form for bevissthet, en bevissthet over al bevissthet.
Men seiv nyplatonismen nåar ikke det vi ovenfor kaldte
panteismens ideal. Den stanser igrunden op som relativ
panteisme, idet verden forklares, ikke av lyset alene, men av
lyset og mørket. Helt gjennemført kan panteismen ikke
tænkes titen at gaa over fra at være religion til at være blot
og bar matematik eller uendelighetsidé. Bruker man om
panteismens Gud endnu uttrykket vilje, saa maa man si, at
Gud vil alt, ogsaa det onde.
Kirken har i sin lære indtat de to vigtigste led av det
panteistiske dogme, nemlig all es ted snær væ rel se og
al magt.
Fra de ældste tider av har guds-idéén hat en tendens til
at forbinde sig med uendelighetsidéen. Religion er troen paa
en usynlig vilje, eller rettere paa en vilje hvis virksomhet
ikke er bundet til noget bestemt legemes bevægelser. Da
guderne i denne forstand altid har været usynlige, har det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free