Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - I. Arne Dehli: Om udvandring - II. K. Gjerset: Norsk-amerikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11.
NORSK-AMERIKANERNE.
New York, april 1910.
Arne Dehli.
Arne Dehli.
overhovedet for mange emigranter af alle klasser og nationer
en kilde til megen ulykke.
Imidlertid tør vi vel sige, at flertallet kommer ud af
kampen med rige erfaringer og bredere livssyn, og for dem
byder Amerika et rigt virkefelt og trods alle skyggesider et
hjem, for hvis folk og institutioner de kan nære den oprig
tigste beundring og hengivenhed.
At dette derimod nødvendigvis skulde udelukke en
ligesaa oprigtig og endnu varmere kjærlighed til fedre
landet, er en vildfarelse, som er ligesaa übegrundet som den
er almindelig.
Overhovedet synes man i Norge ikke let at forståa be
tingelserne, hvorunder emigranterne lever, ligesom disse ogsaa
paa sin side ser tilbage paa Norge fra synspunkter, som i
aarenes løb har fjernet sig mere og mere fra dem, de ind
tog, før de forlod Norge, en forandring, som de fleste neppe
seiv merker. Men er denne forskjel i vore synspunkter først
bleven os klar, saa ligger deri ogsaa for begge sider den
allersterkeste opfordring til gjensidig overbærenhed. Paa
denne basis skulde idetmindste den sympati gjøre sig fuldt
ud gjældende, som skulde springe fra besiddelsen af et fælles
fædreland og fælles traditioner og end yderligere styrkes af
slægtskabets og ungdomsvenskabernes baand.
Naar nordmændene i Amerika nu, efteråt udvandringen
har paagaaet knapt et par menneskealdre, snart tæller to
millioner, inedens lysten til at vandre ud fremdeles synes
lige stor, og den ungdomsstrøm som aarligaars forlader lan
det, ingenlunde blir mindre, kan man neppe undres over at
Norge betragter dette med smerte og bekymring. Man ser
tabet for nationen, og savnet føles bittert i de tusind hjem,
hvor de som drager ud efterlader vemod og tomhed. Sikkert
er det ogsaa at mange af dem som reiser, helst burde blevet
hjemme, hvor lykken maaske havde været lettere at tinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
