Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - II. K. Gjerset: Norsk-amerikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk-amerikanerne.
end i den huldreagtige, slørtilhyllede fremtid som lokker bort
til frem mede lande.
Men den som nu engang af skjæbnen er revet løs fra
fædrelandet, som førtes ind i strømmen der glider videre ud
i menneskehavet Amerika, hvad er saa hans stilling til det
fædreland han forlod, og til det folk han for fremtiden til
hører? Dette er spørgsmaal som han brydes med, som han
vistnok kan faa svar paa, men kun med vanskelighed kan
komme til fuld klarhed i. Udvandringen, siger man, er en
stor blodtapningsproces, et livstab for Norge. De som van
drer ud, opn ører at høre Norge til, de er tabt for bestandig
og har kun gjort Norge fattigere end det var. Deres fremtid
kulturelt seet er heller ikke lys De ophører at være nord
mænd, glemmer sit sprog, gaar op i massen og forsvinder.
Dette er jo trist nok saavel for dem som sidder hjemme, som
for ham som drog ud. Ogsaa han har elsket Norge, kanske
ikke mindre fordi han maatte förlade det; thi ingensteds
brænder fædrelandskjærligheden med klarere flamme end i
vandrerens hjemve, som gjør seiv de enkleste minder til en
slags hellig kultus. Men hvad hjælper saa det, nåar han
kun har gjort fædrelandet fattigere end det var? Han har
som kulturmenneske følt at fremtiden vinker, giver ham en
gjerning at udføre og opgaver at løse; men hvilken illusion,
nåar man dog intet andet kan opnaa end at gaa op i massen
og forsvinde! Bevidstheden om en fortid som gjemmer slige
minder, om en fremtid som ikke byder lysere udsigter, lam
iner og tilintetgjør, lader en uden fæste og gjør livet noget
saanær meningslöst. Da der nu er trods i alt liv, tager man
uvilkaarlig for sig det ræsonnement paa hvilket slige slut
ninger hviler, gaar op linjerne paany for at forvisse sig om
hvorvidt dette er den nødvendige følgeslutning hvortil al
tænkning og erfaring fører.
En blodtapningsproces kan ndvandringen maaske kaldes,
men neppe et tab af livskraft. Skal man betegne mere træf
fende den ndvandring som er foregaaet siden 40-aarene, faar
man kanske kalde den en eiendommelig kraftudfoldelse. En
slig periode har netop det eiendommelige ved sig, at der er
en overflod af liv, en rigdom paa blod, saa man nok kan
tappe uden at nationen derved lider skade, og uden at frem
skridt og udvikling derved hemmes. Den overstrømmende
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
