- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
292

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

* *

*


Chr. Collin.
reise fra dets underordnede og stundom duknakkede stilling.
Senere især arbeiderne (iberegnet husmændene) og kvinderne.
Fiskerjenten og hendes mor er vel de første i rækken av den
ny-norske literaturs modige og selvhjælpende nutids-kvinder.
Og i det samme aar, 1868, hvori han utgav «Fiskerjenten»,
tar Bjørnson i en avis-artikel om «poteteskrigen» i Bergen
(hvori endel arbeidere blev arrestert for «optøier») i en eg
gende og opsigtsvækkende artikel arbeiderstandens parti og
kræver, at sjømændene og alle arbeidere skal ha politisk
stemmeret. «Saalænge de holdes utenfor, saalænge de, som
seiler vor velstand i land, hele vor herlige sjømandsstand,
eller de som gjør arbeidet i by og bygd, ikke har samme
ret, som den der tilfældig eier hus eller er embedsmand, til
at være med i sit lands lovgivning, saalænge bærer vi en del
av ansvaret for alle dem, som ved arbeideruroligheter kommer
i tugthus eller slaveri.» Senere var jo Bjørnson ien række
av valgkampe den mest uforfærdede talsmand baade for arbei
dernes og for kvindernes stemmeret. Ingen enkelt norsk poli
tiker har et større ansvar eller en større ære for, at Norge,
likesom vel snart alle kulturlande, staar overfor det store
historiske vendepunkt, da to giennem aartusener undertrykte
og umyndige samfundslag, kvinderne og alle de menige arbei
dere, rykker frem til magten. Bjørnson, som i løpet av
de sidste tyve-tredive aar atter og atter følte sig tiltrukket av
socialismen, men i nogen grad holdtes tilbake av hensynet
til «individets frihet», blev i sine allersidste leveaar mere og
mere overbevist om, at fredsaken, hvorav de hvite folks frem
tid avhænger, alene vil kunne løses ved arbeidernes og kvin
dernes hjælp. Ifjor våar den sidste våar, »om han oplevet
fuld av livsglæde og aandelig kraft skrev han i et brev til
en norsk professor: «Ogsaa jeg er nærmest socialist.»
Bjørnson var, og han vil endnu i lang tid vedbli at være,
en farlig mand for det bestaaende. Sandsynligvis vil han
vedbli at være omstridt. Ogsaa omkring hans, som omkring
de gamle heltes gravhaug, vil vel slegtled efter slegtled av fy
rige unge stridsmænd kjæmpe en kamplek til hans ære. De
store sociale og religiøse storme vil suse i trærne over hans
grav og kalde hans aand frem til kamp. Og hver gang
det lyder med oldemors ord i «Leonarda» : «De store følelsers
tid er vendt tilbake!» da vil Bjørnson være med.
292

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free