Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Ludvig Feilberg. Praktisk levelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Feilberg. Praktisk levelære.
aabenhedskjendsgjerning det. «Den, der gir ud med begge
hænder, faar tilbage i rigere og fuldere maal.» Netop i de
øieblikke er det, vi kan tale om sjælelig fylde. Det er
ligesom livet efter sin dybeste natur har en trang til at
strømme ud over de snevre individuelle, mere egoistiske grænser.
Først da blir det helt tilfreds, nåar sin fulde og hele bestem
melse. Det føles inde ien seiv tydelig som en udvidelse, en
ekspansion, hele tilværelsen vokser for en. Det er, som om
man først da kunde trække veiret rigtig dybt og frit, som om
der før laa en hæmmende bund og stængte for. At gi denne
følelse eller kjendsgjerning et andet navn, kalde den for en
tilfredsstillet ideal trang eller religiøs følelse bringer
os dog ikke nærmere til forklaring og forstaaelse af selve
fænomenet, er og blir, siger han, ikke andet end ord. Vi
staar her tydelig overfor en almindelig universel lov, som vi
faar ta for, hvad den er. Livet bestaar ifølge sit væsen i
udveksling og strømning af levende kraft, og jo mere ethvert
levende væsen faar sin iboende udvidelsestrang tilfredsstillet,
jo rigere og fuldere blir ogsaa livet for ham.
Hvilket navn vi skal gi dette mystiske noget, som saa
ledes daglig afkræver os energirenter, har egentlig mindre at
sige. Hvad vi direkte kan slutte os til, er, at det maa være
noget uendelig stort, eftersom det dag efter dag og aar efter
aar kan suge til sig energimængder fra millioner af væsener,
uden at vi dog kan paavise nogen større virkning. Det, som
ligger nærmest for, er da det store uendelige univers, hvor
fra vi alle er udgaaet, og hvortil vi engang skal vende til -
båge. Det er tydeligvis herfrå, fra storhusholdningen, vi dag
lig paa denne maade kræves til regnskab for, hvorledes vi
har forvaltet de energikilder, vi midlertidig har faaet tillaans.
Uendeligheden faar paa denne vis et tro referat af hele
vört liv. Alle vore tanker og handlinger med deres kontin
gent af levende kraft, alt, hvad vi har levet og virket, stræht
og gjennemgaaet, har øieblik efter øieblik sat sit merke i den
store livshusholdning og er ved en art traadløs telegrafi op
noteret paa det evige og uendelige firmament. Alle vore
følelser og tanker, alle vore aandelige bevægelser fortsætter
og blir ved at øve virkning. Hvorledes selve udvekslingen
finder sted, ved vi ikke, men det gjælder da, at hvert øieblik
i vort liv blir levet saa rigt og værdifuldt som muligt. Uende-
405
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
