- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
411

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Ludvig Feilberg. Praktisk levelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig Feilberg. Praktisk levelære.
nascendi», hvor stofferne har en saa velsignet tilbøielighed til
at indgaa nye förbindelser. De kommer i aande, faar fart
og flugt i sig, føler en indre varme, deres sjælelige atomdele
höides som i en mild, sitrende bevægelse, og pludselig som
ved en tændende gnist skabes det nye i dem i denne for
underlig rige og tankevækkende naturstemning. Her er der
intet, som stænger, de kan gi sine følelser frit løb, gi sig hen
uden forbehold, gjenfinde sin aabenhed og fornemme den
dermed forbundne velgjørende friheds- og uendelighedsfølelse.
Dette er i det store og hele indholdet af den Feilberg’ske
lære. Særlig ide 3 søsterverker : «Størst udbytte a f sjæls
evner», «Ligeløb og kredsning» og «Sjælelig ringhed»
tinder vi den oprullet for os i et sprog rent sprudlende rigt
af nye tanker og billeder. Undertiden er det, som vi saa selve
Carly le øse sin veltalenheds rigdom udover os eller vor egen
hjemlige Brand, nåar han taler om halvheden i vor tid,
halvhed i religion, følelse, tænkning og vilje. Den fulde
strakte aabenhed er saa sjelden, at man snart ikke engang
faar høre en rigtig aaben, übehersket og hjertelig latter. Det
passer sig ikke, beherskelsen hører nu engang med som § 1
for al god tone, det rette tidens tegn paa finhed og dannelse.
Men med al denne vor utrættelige dressur og opdragelse, al
denne rasering og beklipning lider selve de enkelte sjæleliv, —
de minder, siger han, med sine mange knækkede aabenheds
spirer ofte om en mark, uveiret er gaaet hen over. Alt det
egne, værdifulde, særpræget ved dem er feiet bort, og hele
livet blir paa denne vis saa uendelig ringe og lladt, man
faar ligesom saa altfor lidet ud af det.
Der er, siger han, intet i veien for, at enhver seiv
med lidt omhn kan prøve, om hans egen kurs er ret og
rigtig: «Den, der lever et jevnt kjedsomt liv, kun med det for
maal at slaa tiden ihjel eller gaar helt op i det evige slid for
det daglige brød og i sin uendelige lunkenhed forlængst føler
sig træt og kjed af livet og det hele, kan man være vis paa
ikke foretar livsseiladsen efter det ene rette fyrtaan, den uni
verselle aabenhed, og den, der er saa heldig at ha opnaaet
velvære, sidder i god stilling, har mave og ordener, den fuld
endte selskabsmand, har nok fundet aabenhed, men rigtignok
blot den interne. Men den tilfredse manuelle arbeider eller gut
ten, som ser glad og tilfreds paa livet og endnu har øie for dets
411

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free