Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Historie. Gerhard Gran: Rousseau i det tyvende aarhundrede. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
at kunne fastslaa som resultat av sin rike dokumentation som
trækker sig giennem mer end 400 tættrykte sider.
Man kan ikke bebreide forfatteren at han er ensidig, det
er noget han allerede i titelen paa sin bok seiv har angit
som sin hensigt, og giennem hele fremstillingen blir vi stadig
gjort opmerksom paa at det han tilsigter med sin under
søkelse er at kaste lys over en enkelt side av Rousseaus per
sonlighet og verker, og at han planmæssig ser bort fra alt
hvad der ikke falder ind under denne synsvinkel. Dette er
jo ikke andet end hvad der foregaar indenfor alle videnskaper,
og i stigende grad eftersom undersøkelserne forfines i større
og større specialisering.
Men saa maa man ogsaa være yderst forsigtig i sine slut
ninger og vel vogte sig for at fastslaa resultater som sirækker
sig ut over det isolerte omraade hvorpaa undersøkelsen er
foretat. Og i saa henseende har jeg en alvorlig indvending
mot forfatterens fremgangsmaate. Han er ganske vist ikke
blind for at Rousseau er i besiddelse av visse individuelle
egenskaper, hvorved han skiller sig ut fra sine landsmænd,
han betegner gjentagne gange hans overstrømmende fantasi
som en ugentisk evne, og han tror heller ikke at han har
sin sykelige følsomhet fra fødebyen. Men det hindrer dog
ikke forf. i at anse Rousseau for en helt ut genfisk aand
og, som ovenfor antydet, at se paa virkningen av hans verker
bare som et sammenstøt mellem fransk og genfisk kultur.
Til at drage denne slutning er hans dokumentation, saa rik
den er, dog ikke tilstrækkelig; og resultatet er ganske vist
heller ikke rigtig. Rousseau hadde mottat rike impulser uten
for Genf, i Italien og i Frankrike, personlig og gjennem lite
raturen, og under alle disse paavirkninger hadde hans ho
risont utvidet sig langt utover bystatens grænser. Naar de
genfiske myndigheter i 1762 dømte Conlrat social og Emile
til at brændes og utviste Rousseau fra statens enemerker, saa
var det helt og holdent i genfisk aand, den samme aand
som et par aarhundreder tidligere hadde tændt baalet for
Servet. Det er neppe rigtig, nåar Lavallette mener at de gen
fiske protestanter ved denne leilighet begik selvmord ved i
forblindelse at dømme den betydeligste repræsentant for sin
egen aandsretning. De handlet netop ut fra den samme kon
fessionelle snæverhet som Calvin hadde stemplet republikken
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
