Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 Samtiden. 1911.
Tidens tegn.
bevissthet og hensigt søker sine mønstre og prototyper i en svun
den tid, at man tvertimot blir halvt, om ikke helt fornærmet,
nåar man blir gjort opmerksom paa, at ens formentlig originale
eller ialfald «moderne» reformatoriske ideer og reformfor
slag, nåar alt kommer til alt, kim er mere eller mindre vel
lykkede kopier av ideer og institutioner fra allongeparykker
nes tid. Det er nemlig nu engang gaat ind i den alminde
lige opfatning, at «oldenborgeriet» var noget rent galt, den
systematiske ufornuft og uforstand. •
Jeg skal i den anledning i al beskedenhet tillate mig at
bemerke, at jeg ikke saadan uten videre kan medgi, at fordi
om man kan paavise, at en anskuelse eller institution kan
betegnes som «oldenborgsk», er det dermed ogsaa å priori
git, at den er urigtig eller uheldig, ja jeg kan ikke engang
medgi, at dette har formodningen for sig. Jeg vedstaar den
opfatning, at folk i «oldenborgertiden» ikke var synderlig
mere ufornuftige end nutildags, ja jeg kunde endog være
tilbøielig til at fremsætte den dristige paastand, at dåtidens
ledende og styrende personligheter midt ut holder maal ved
en sammenligning med nutidens politiske døgnfluer. Der
sat megen sund fornuft og megen klok livsvisdom under
allongeparykkerne, og i motsætning til, hvad tilfældet gjerne
er i vor nervøse og opkavede tidsalder, hadde man dengang
tid og tok sig i ethvert fald tid til at tænke sine tanker
grundig igjennem.
Jeg er i det hele tat tilbøielig til at mene, at den saa
meget foragtede oldenborgertid, ialfald for det 18de aar
hundredes vedkommende, ogsaa for vort land gjennem
gaaende var en lykkelig periode med et faderlig, mildt og
humant samt ret indsigtsfuldt styre, og som i ethvert fald
rummet en større sum av almindelig tilfredshet og ro end
det sidst forløpne «frihetens» og de mange «friheters» aar
hundrede. Og i ethvert fald bør man ikke undlate at ta i
betragtning, at den tids institutioner og hele samfundsopfat
ning var et resultat av generationers strid og kampe og op
magasinerte erfaringer, og at generation efter generation har
fundet sig lykkelig og tilfreds med de saaledes vundne resul
tater, levet sig ind i de daværende ordninger og tilslut anset
dem som selvfølgelige. Dette bør ogsaa opfordre til at om
tale dåtidens institutioner ialfald med en viss respekt.
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
