Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Yngvar Nielsen.
som man ønsket i Norge, nødvendig maatte bli netop av
selvsamme art og sigte mot det selvsamme maal som alle
tidligere institutioner av denne art, eller om det skulde
bli noget helt nyt, noget hittil uprøvet. De tanker, som her
kom tilsyne, var ikke saa aldeles ukjendt, og de hadde alle
rede meldt sig i Danmark og i Norge, hvor tidens liberalisme
hadde git dem sin tilslutning og søkt at knæsætte dem.
Naar nu vedkommende regjeringsinstitution tok dem op, da laa
deri det allersterkeste vidnesbyrd om, at opfatningen av uni
versiteterne og deres opgaver var kommet langt i retning av
at omdannes.
Lignende ord var hørt før. Det, som nu kom frem, var
tanker i likhet med dem, der hadde besjælet den netop av
døde Tønder Lund, da han samlet sit syn paa universitetets
opgave hjemme i Norge. Kravet lød her, at universiteterne
maatte utvide sit arbeide, at de fra at ha et mere begræn
set felt for sin virksomhet og alene tjene de tilkommende
embedsmænd, maatte ta et stort skridt og gaa over til at om
fatte det hele folk. Bak dette laa der skjult en dyp mistillid
til Kjøbenhavns universitet, som den nye liberalismes mænd
ikke satte høit, og som Tønder Lund bebreidet dets man
gel paa lærdom og dets vanmagt til at styre over i de nye
spor. Kanske der endnu manglet meget, forinden de nye
planer og idéer var helt gjennemtænkt og vel overveiet. Men
i ethvert fald var det noget nyt, som holdt paa at trænge
sig frem.
Her meldte sig en merkelig, en forunderlig aand av de
nye tider, revolutionær og demokratisk, synlig hjulpet av
den bølge, der rullet frem og truet alt gammelt. Intet under,
at der hadde reist sig motstand, og at for denne motstand de
norske universitetsplaner først i 1796 var faldt døde til jorden,
Det, som her var dukket frem, var en ordning, som pekte
mot det, man i nyere tid har betegnet som den frie folkehøi
skole i motsætning til det paa gammel fot organiserte lærde
universitet. At noget saadant har dæmret for de samtidige
av den franske revolution, er git allerede efter deres drømme
om at kunne gjøre alle examina overflødige. Universitetet
skulde være Mt. Det skulde ikke for den unges tiltræden
kunne kræve nogen* prøve, likesaa litt som for hans avgang.
I den henseende fik livet alene gi ham stemplet og vidnes-
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
