Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dikken von der Lyhe Zernichow: Betje Wolff og Agje Deken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
Dikken von der Lyhe Zernichow.
lærte den uimodstaaelige, syttenaarige Betje at kende og
indrullerede sig i den Stab af Tilbedere, der stadigt sværmede
om hende, hvor hun viste sig. Vistnok var hun ikke en stor
og regelmæssig Skønhed, men «l’irréstible et charmant art
de plaire» var hende skænket af gode Feer i Steden, en Gave,
der fulgte hende fra Vuggen til Graven.
At den unge Kavalers ydre Tillokkelser havde gjort et
ligesaa stærkt Indtryk paa hende, mærkede han snart, og det
var en let Sag for ham efterhaanden helt at vinde hendes
Tillid og Hjærte. Umistænksom som hun var, fulgte hun ham
en Dag paa en Udflugt fra Byen, hvor han lokkede hende i
et Baghold og forsøgte at faa hende i sin Vold. Og det
skyldtes kun et rent Tilfælde, at hun uskadt undslap ham
og reddede sin Ære.
Man tænke sig Faderens Angst og Byens Ophidselse, da
Dagen gik og Natten med, uden at det unge Par atter viste
sig. Romantiske Bortførelsesscener hørte vistnok til Dagens
Kost i Litteraturen, men de forekom yderst sjældent i en lille
By, og Sensationen tabte sig ikke, da endelig den næste Dag
det stakkels Offer kom tilbage mer død end levende og straks
maatte bringes til Sengs, hvor en hæftig Feber længe holdt
hende fængslet.
Havde Opholdet i den snævre, trange lille By tidt faldt
den videbegærlige, higende Digteraand for Brystet, blev det
nu efter den usalige Katastrofe ganske uudholdeligt. Folk
stod stille og pegede paa hende, blot hun viste sig paa Gaden,
og hun hørte overalt sit Navn giort til Latter og Spot. For
at fri hende fra det Martyrium, sendte Faderen hende
hurtigst muligt til Amsterdam, hvor hun kom i Huset hos en
i frisindede Kresse velkendt Mand, den højtansete Advokat
Noordkerk.1
Det blev Vendepunktet i hendes Liv. For hendes hele
Udvikling og Produktion af aller største Betydning de Aar,
hun tilbragte i den aandfulde Amsterdammerkres. Her var
hun daglig sammen med de Mænd, der var Saltet og
Gæringen i den nederlandske Republik, og mødtes med en
fintmærkende Forstaaelse og Sympati, der ikke havde noget
tilfælles med den skadefro Medlidenhed, hendes Byesbørn havde
lagt for Dagen, og hun faldt lidt efter lidt til Bo og kunde
1 Se Jan Waagenaar, «Herman Noordkerk», Amsterdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
