Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aino — træk fra finsk folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aino træk fra finsk folkedigtning.
Det er altsaa i de finske folkeviser at de mere utviklede
former viser sig, og saa har da ogsaa dette visemotiv fulgt
den store sangstrøm nordover ind i det finske sangomraade.
Men det har forandret sig underveis, trækkene er blit
større og rikere, og de smaa træk fra før har faat større be
tydning. Kallas sier: «Das geringfiigige Erlebnis der namen
losen estnischen Heldin hat sich zu dem tragischen Tode
der Kalevalajungfrau entwickelt. » Er denne synsmaate ret,
saa har vi ansatsen til det hele i den lille estniske skisse av
piken som mister sine smykker, mens i Kalevala det hele’er
vokset til skildringen av en tragisk livsskjæbne, idet den
nemlig har forenet sig med et nyt motiv, friermotivet, og
derved har faat en dypere, en psykologisk interesse.
Ogsaa dette motivs grundtype har vi i en estnisk sang:
Suisa sund (det stjaalne kys). Her gaar en ung pike
ut i skogen for at hente løvkvister og kommer der ind paa
Sulevs bakker, Kalevs tjelde, hvor hun møter Kalevs søn,
som vil stjæle et kys fra hende. Hun sætter sig til motverge
og dræper ham tilslut med sin skarpe løvkniv; gaar saa
graatende hjem og fortæller hvad der er hændt. Moren
priser hende for hvad hun har gjort.
Da tok moren rask til orde :
«Tak min unge kjække datter,
vel du vogtet om din ære,
da den usle hund du dræpte.»
Vel gaar ogsaa dette motiv over i finsk folkedigtning,
men sammenhængen er her ikke saa tydelig og fremherskende
som ved tyverimotivet. Den tanke der er fælles, er i grunden
bare beretningen om den unge pike som gaar i lunden og
samler løvkvister og der møter frieren. Utelukket er det
ikke at dette motiv kunde være selvstændig opstaat saavel i
Estland som i Finland, men visse vendinger, som stemmer
overens, gjør det dog sandsynlig at her er en forbindelse.
I Kanteletar findes en sang som synes at danne en pen
dant til den estniske vise, det er sangen om Riiko og Katri.
Katri er staat tidlig op en morgen, har feiet og stelt huset
hjemme og er gaat ut, da hun træffer Riiko som holder paa
at sadle sin hest. Han taler til hende.
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
