Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Aukrust: Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Citeret av prof. Joh. Storm i «Norvegia,» side 15.
Wergeland.
lighet» (som siet ikke er ut død her i landet) var ham uende
lig motbydelig.
Men det har nok sin rigtighet, at Wergeland tidlig la
maalstræverske anskuelser for dagen. Jfr. f. eks. digtet
Blaamyra» (1832); ogsaa i «Skabelsen, Mennesket og Mes
sias» er der en mængde særnorske ord. I 1835 utkom «Om
norsk Sprogreformation». Men han fornegtet sikkert ikke
disse anskuelser om folkemaalets fortrin, da han 7 aar senere,
i 1842, utgav «Langleiken, en Krands af Digtninger i Døle
maal». Læs ogsaa hans «Konstitutionshistorie» (t. eks. side
13, Iste utg.), 1841—1843, og brevet til Fredrika Bremer av
1840. Føi hertil «Nordmandens Katekismus,» 2den «forøgede
og omarbeidede» utg. av 1845 (der i mange maater godt
kan betragtes som hans politiske testamente), hvor der
likefrem vrimler av norske ord og vendinger.
Er den da egentlig saa farlig, den norske «kampesten»?
D. v. s. skulde norske dialekter virkelig være saa farlige
for et norsk skriftsprog? «Dialektstudiet er fuldt av forjæt
telser,» sier den berømte tyske sprogforsker Max Muller,
«og jeg fastholder saa sterkt som nogensinde før, at for at
faa vite, hvad sproget er, maa vi studere det i dets dialekter,
som alene fremstiller sprogets virkelige liv.» 1
Kan et norsk skriftsprog i længden leve uten direkte og
organisk forbindelse med dialekterne, «som alene fremstiller
sprogets virkelige liv»?
Forresten, er kampesten den eneste forestilling, som
møter op, nåar man staar overfor folkemaalets samlede ord
forraad? Dette maal har vel ikke, som det danske «en yn
dig, en tækkelig, en livsalig forkjærlighed for mellemtanken
og bibegrebet og tillægsordet, og stemningens smaasnakken,
og övergångens nynnen, og l)øiningens inderlighed og den
dulgte velværens forborgne frodighed» (Kierkegaard); fynd,
kraft, naiv vælde, enkelhet, dramatisk anskuelighet er kanske
det, som især tænder os. Men tør nogen poetisk lydhør,
med sans for rytme, med øre for musik paastaa, at det
maal, som har baaret eventyrene, de gamle stev, Solarljod,
Draumkvæe, Bendik og Aarolilja, kort: hele vor folke
poesi tør nogen paastaa, at dette sprog mangler ømhet og
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
