Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
fra kornakerens dyrkning. I alle jordens lande vaier som
merens gyldne aks som den voksende gjen-hjælps millioner
av faner og flag, merket med en hellig livslovs hieroglyfer.
Der er et andet epokegjørende historisk fænomen, som
faar sin forklaring ut fra det samme synspunkt. Oldtids-fol
kenes store kultursygdom, som la den herligste av alle til
den tid frembragte kulturer i ruiner og forødet det ypperste
organiske «arvestof», historien kjender, denne sygdom var
efter al sandsynlighet væsentlig social rovdrift, som ovenfor
nævnt. Slaveriet vil til alle tider staa som denne sygdoms
blomstrende utslæt. Men hvad der ikke før er omtalt, er den
yderst merkelige motstand, som oldtidsfolkenes selvophol
delsesdrift reiste mot denne kultursygdom. Som en organisk
sygdom ifølge en av lægevidenskapens seneste opdagelser især
hos livskraftige individer uvilkaarlig vækker en mobilisering
og utrykning av et hærkorps av farveløse blodlegemer og en
frembringelse av motgifte og vergestoffer («antitoksiner og
aleksiner»), saaledes förekommer det mig utvilsomt, at de kul
turelle sygdomme (bevissthetslivets skadelige processer) hos
mennesker med dypt livsinstinkt vækker en frembringelse
av kulturelle vergestoffer og motgifte av en høist eiendom
melig art.
Saadanne var, mener jeg, allerede den ældre græske kul
turs ypperste digterverker og sagn, som skildrer avstraffelsen
av «hybris», menneskelig overgrep overfor andre mennesker,
altsaa det som ovenfor er kaldt social rovdrift. Vi møter
denne bekjæmpelse av «hybris» og «hybristai» (overmod eller
voldsverk og dets forøvere, som forgriper sig paa andres
del og lod) allerede i begge de homeriske digte, likesom senere
hos den atheniensiske tragedies og komedies udødelige mestere.
Vi møter den hos kor-lyrikerne og de store vismænd. Hele
den gamle græske nemesislære og den dertil svarende for
herligelse av selvbeherskelse og maatehold («engkrateia» og
sophrosyné) var, hvis denne opfattelse er rigtig, den helleniske
kulturs beskyttende, gjennem aarhundreder atter og atter
lægende «aleksiner».
Og i den store krise-tid, efter Peloponneserkrigen og Athens
uoprettelige nederlag, i denne hjemsøkelsens tid, da Athen
seiv maatte opleve en nemesis for erobrings-politikkens og
herremoralens «hybris», da var det at først Sokrates eller Platon
376
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
