Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Ernest Lemonon : Op. eit. pag. 438.
De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter.
beholden erklæring fra den russiske regjering om at respektere
Englands særinteresser i den Persiske Bugt 1.
Englands planer var, at Bagdadbanen skulde deles i tre
dele, en engelsk, en fransk og en tysk. England forbeholdt
sig den del av banen, der vilde ligge nærmest den Persiske
Bugt. Dette vilde ha været det samme som en deling av det
asiatiske Tyrki. Tyskerne vilde imidlertid ikke gaa med her
paa. De ønsket nok, at kapitalen skulde være international,
da de ikke hadde nok kapital seiv, men holdt paa, at anlæg
gene skulde være underkastet offentlige anbud. De vilde og
saa beholde kontrollen med den tyrkiske administration, som
var dem gunstig stemt.
Dette var konflikten mellem trippel-ententen og den tysk
tyrkiske entente.
Jeg forbigaar her de begivenheter, som er godt kjendte.
Vi vet, hvorledes det lykkedes Tyskland for en tid iethvert
fald at rokke trippel-ententen ved sammenkomsten i Pots
dam, hvor Rusland for at faa frie hænder i Persien gik
med paa at ville bygge en sidebane fra Persien til Bagdad
banen. Denne sidebane ligger imidlertid i det strøk, som
England har villet forbeholde sig, d. v. s. At Rusland aner
kjender, at ogsaa denne del av banen er tysk.
Bagdadbanen er saaledes ikke alene et typisk eksempel
paa staternes nuværende jernbanepolitik, den viser ogsaa,
hvilken politisk rolle de økonomiske spørsmaal spiller i sta
ternes utenrikspolitik. Det er ellers interessant at bemerke,
at der likesom i politikken hersker visse økonomiske likevegts
principper. Dette kommer klart tilsyne i Kina.
Kina med sin store utstrækning, sine 400 millioner ind
byggere, sin produktion av te og silke samt umaadelige
rigdom paa miner repræsenterte i jagten efter markeder det
land, der mest av alle vakte stormagternes attråa. Længe
hadde de europæiske magter tænkt sig, at Kina var en sterk
magt. Frankrike og England hadde vistnok i det 19de aar
hundrede tvunget Kina til at aapne nogen havner, men det
var først under den japansk-kinesiske krig, at Kinas svakhet
viste sig. Man saa da klart, og erobringslysten vaktes, især
hos de to nærmestliggende lande, Japan og Rusland.
Rusland var trængt frem i Mandsjuriet. Wittes store
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
