Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Gloria victis!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gloria victis!
Ingen seierherre kan seire over retfærdighetsfølelsen i men
neskenes bryst. Mot den blev de store asiatiske erobrere,
mot den blev seiv romerne i længden for smaa. Hunnerne,
vandalerne, goterne, araberne, mongolerne, ingen kunde
ved undertrykkelse og erobring grunde et varig verdensrike.
Det er mot tingenes natur, mot livets love, at undertrykkel
sen kan beståa. Den svækker de undertrykte, som gir den
næring, og den svækker sig seiv. Overgrep og voldsdaad
straffer i længden sig seiv. Det var grækeraandens høie lære:
«hybris» eller overgrep følges av en nemesis.
Vi som elsker det tyske folks herlige aandskraft gjennem
tiderne og er tyskerne evig taknemlige for Bach og Beethoven,
Goethe og Schiller, Kant og Herder og et uoverskuelig tal av
andre menneskehetens velgjørere, vi kan ikke glemme, at
sin allerhøieste kulturkraft utfoldet det tyske folk ikke under
Bismarck eller hans system, men i den tidsalder, hvori
Tyskland og Østerrike blev slaat av Napoleon, i forsmædelige
nederlag, førend de i pakt med England og Rusland befriet
sig for den rovgjerrige undertrykker.
Vi som elsker den franske aands vidunderlige spænstig
het og hoie flugt, og som er Frankrike evig taknemlige for
uvurderlige kulturgaver, lik dem vi har faat fra Tyskland og
England, vi kan ikke glemme, at sin høieste stigning
naadde den franske aand ikke under den geniale og brutale
korsikaners seierrike rovkrig, som tvertom stanset det franske
folk i veksten og forsinket hele Europas fremgang i en übe
regnelig grad. Langt høiere naadde det franske folk i kultur
paa en tid, da det overmodige vanstyre under det andet
keiserdømme forberedte det kolossale militære nederlag i
1870. Dengang og endnu nogen tid efter overtraf en digter
som Victor Hugo alle tyske digtere, og seiv efter krigens
uhørte ydmygelser gik fransk billedkunst og literær stilkunst
en seiersgang over verden, likesom franske forskere kappedes
med tyske, engelske og andre om at gavne og veilede alle
Jordens folk.
Altfor yd mygt kunde det synes at være av en fransk
kunstner at sætte «gloria victis» paa et billedhuggerverk ikke
længe efter 1870. Men den franske kun s t hadde ikke lidt
nederlag, den var ikke ydmyget, ikke beseiret. Den unge
maler Henri Regnault, som under Paris’s beleiring kjæmpet
367
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
