Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra «Samtiden»s anegalleri.
hetsbestræbelserne, det første samlende uttryk for den gryende
nationalbevissthet i Norge.
De følgende aar bragte bare smaa og betydningsløse for
søk paa at skape norske tidsskrifter; seiv «Norges Minerva»
1809 blev kortvarig og av liten interesse. Selskapet for Norges
Vel sendte ut Historisk-Philosophiske Samlinger 1811—13,
men de indeholdt væsentlig lange prisskrifter, og kunde ikke
fylde et tidsskrifts egentlige opgave. Tiden var desuten for
optat baade av politiske og av økonomiske bekymringer til
at et tidsskrift med kulturelle formaal kunde leve. Vaaren
1814 frembragte et litet tidsskrift til drøftelse av forfatnings
spørsmaal; det holdt sig naturligvis ikke længe. Men straks
unionen var kommet istand, maatte den sterke nationale oppo
sition skaffe sig organer for at vække hele folket til po
litisk vakthold mot Sverige. Foruten de egentlige aviser for
søkte man sig i de tre største byer med ukeblade. De døde
snart bort, og deres roller blev for det meste overtat av avi
serne, men det bergenske organ Bjørgvin (okt. 1815—sept.
1816) fik en betydeligere efterfølger. Det antages at ha været
en slags prøveballon, før man vaaget sig paa et virkelig tidsskrift:
Den norske Tilskuer (1817—21), som blev redigert i Bergen av
Jonas Rein, Eidsvoldsforsamlingens mest veltalende selv
stændighetsmand og en av de faa nordmænd Karl Johan
ikke vilde forsone sig med, Christian Magnus Falsen,
grundlovens far og selvstændighetspartiets fører, og Herman
Foss, den mand, som senere «løste flagget». De tre redak
törer var dog ikke bare politikere, Rein var prest og digter,
Falsen jurist og historiker, Foss officer, men med en snev
av baade digter og historiker i sig. En varmere vilje, en
mere lidenskabelig følelse og en alsidigere kundskap har
sjelden været samlet ved grundlæggelsen av et norsk tids
skrift. Planen saa ogsaa meget bra ut: man vilde ta ind
«ethvert Bidrag, der har Landets Gavn, Videnskabelig
heds og Smags Fremme til Formaal», særlig vilde man
søke at «oplyse saavel repræsentative Regjeringsformers Natur
i Almindelighed, som vor Grundlov i Særdeleshed», men des
uten gi plads til korte statistiske, økonomiske og historiske
notiser, moralske avhandlinger, poesier og satirer. At poli
tikken skulde være hovedsaken, er klart, og i de første aar
ganger er tonen tydelig oppositionel, seiv om Pa ve Is finder
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
