Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Fra «Samtiden»s anegalleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
i Vidar, de er tvertimot typiske. Johan Vi be skrivar
endog en artikel for at «paapege de Ejendommeligheder ved
det Ibsenske Forfatterskab, som bevirke, at ingen af hans
Nutidsdramaer – nåar undtages «De Unges Forbund», son
i llere Henseender staar i en Klasse for sig have kunnet
holde sig paa Scenen». Hovedgrunden ligger ifølge Vibe i Ib
sens «Mangel paa udpræget dramatisk Sans».
Det var i det hele litet nutidspræg over Vidar; baade
hvad der var av værdi, og hvad der var av fordomsfuld
blindhet eller skjævsyn, hadde fortid i sig. Forsaavidt var
det ikke med rette tidsskriftet hadde navn efter den unge
gud i det nye Gimle. Snart fandt Sars sig beføiet til at hæv le
nutidens tanker og komme frem igjen med et tidsskrift. I
1892 voldte konsulatsaken en skarp politisk krise, som igrun
den varte helt til Stortinget 7de juni 1895 saa sig nødt til et
slags tilbaketog overfor svenskerne. Netop disse aar (1892—95)
er det Nyt Tidsskrifts anden række kommer, og den unionelle
politik er der kommet langt sterkere i forgrunden end den
hadde været i noget tidsskrift siden Jonas Anton Hielms
dage. Sars var fremdeles hovedmanden for det historisk
politiske i tidsskriftet, men ved sin side hadde han faat Sigurd
Ibsen. Og istedenfor Olaf Skavlan var desuten Chr. Collin
og Arne Løchen kommet ind i redaktionen. Nyt Tidsskrifts
anden række har kanske ikke slikt overskud av kraft som
den første række. Vel er den nye snarest skarpere i sine po
litiske artikler, og dertil like fuld av avveksling i indhold,
stadig søkt av unge begavelser i Danmark og Sverige, ofte op
livet av en ypperlig artikel av en eller anden utenlandsk natur
videnskapsmand, fdosof eller socialpolitiker, og altid kyndig
i sine anmeldelser; ret som det er lyser ogsaa Bjørnsons ge
niale kunst eller ivrige aktuelle artikler förrest i et hefte.
Men som ret og rigtig var, søkte redaktionen i stor utstrek
ning at la den unge forfattergeneration lægge sin tone over
tidsskriftet. Det lykkedes fortrinlig; nærsagt alle de digtere
og videnskapsmænd som nutildags staar som de anerkjendte
autoritetsindehavere i vort land, har for godt og vel 20 aar
siden været lovende eller opsigtsvækkende i Nyt Tidsskrift.
Men 90-aarenes digtere, mænd som Knut Hamsun, Nils
Collett Vogt, Hans E. Kinck, Sigbjørn Obstfelder,
Thomas og Vilhelm Krag og mange andre, gir tidsskriftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
