Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Heiberg: Nils Collett Vogt: Therese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Heiberg.
i den redelige hensigt at gjøre forholdet renslig nu kjær
ligheten ikke gjorde ham det renslig længer, og. han byr The
rese at knytte sin tilværelse til hans og reise av landet med
ham. «Si at du elsker mig først,» ber Therese. «De tre fat
tige, rike de tre forferdelig deilige ordene» maatte hun
først ha. Da han ikke kan gi dem, kommer det haardt:
«Der er kommen en imellem?» Han glir unda, men gjen
tar tilbudet. Da brister det for hende.
Therese er ikke længer den Therese som var og som
man kunde by litt av hvert, nåar det saa fordelagtig ut.
Hendes maal er ikke længer utenfor hende, men i hende. I
hendes jeg er noget blomstret frem, som krænkes dypt ved
det ædelmodige tilbud fra den som ikke elsker hende, men
en anden. Og med den skuffede kjærlighet i aapent såar
svir krænkelsen temmelig følelig. Ydmyg og stolt tigget og
lokket og kjæmpet hun for deres kjærlighet. Uten den ekles
hun ved tanken paa det hun engang, ret likegyldig, kunde
kaste sig uti. Og hun haaner tilbudet, og plukker det fra
hinanden og veier det som det vilde hat værd for hende,
om hun var tilfals. Avvisningen er ettertrykkelig. Han hun
elsket og gav sig med hver fiber i sjæl og legeme, slik føler
altsaa han hende. Og han skal faa svar, som han spør !_ For
ydmygelsen brænder.
Skammen herjer noget ondt og raadt op i hende, og i
et forrykende uveir blaaser vrangen ut. Raat og brutalt gjør
hun op i nærvær av «uvedkommende». Røsten er ru, or
dene ikke til at misforstaa, i et pragtfuldt utbrud løsner
bundfaldet. Hendes forrevne indre flagrer til almen besku
else. Og såar i såar luer blodig under pjalterne. Hendes
usmykkede jeg er saavisst ikke bare appetitlig. Men gjen
nem al uhumskheten skinner en sjæl selvom den er blit
en smule skoldet her og der.
Endelig er rusen forbi ogsaa for Therese, og der falder
ro over hende, og sorg fylder hende. Hun faar sin første
lille klare stund.
Da elskeren fortalte manden om forholdet til Therese,
hadde han svart: «Det behøvde du jo egentlig ikke at ha
fortalt mig.» Therese ser nu manden, hvem han er. For
første gang i sit liv ser hun ham, og føler inderlig og varmt
for ham. Og hun ser ogsaa sig seiv, og hvem hun er. Og
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
