Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Matti Aikio: Blodakeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blodakeren
nogen fange i Vatikanet. Og vi skal sørge likesaa hæderlig,
som en letsindig yngling nogensinde har sørget over en gam
mel stabeis av en rik onkels bortgang. Og saa skriver vi
en bok om den sidste mobikaner av en preusser.
Men nåar det store behov melder sig, den gyselige lyst
til at prøve sig paa den plankeende, som stikker utover av
grundens rand, saa vil naturen likesaa litt som hittil undlate
at la et quantum satis av jordskjælv gaa gjennem vort
sind. Saa sandt gud vil os vel, saa lar han ikke de rykende
tander av lidenskaper slukne, de vil bli ved at ulme i spæ
gelsestiden, indtil det hviskes fra de uutgrundelige dybder,
og det første opbud gjør sig seiv - saaledes som et pøbel
opløp ulmer op av en filleramp i dypet og saa har vi
demagogerne gaaende løs, graadigere end de syv sidste magre
kjør. Mohikanerne kan utryddes. Men ikke Robespierrerne,
man kan guillotinere dem aldrig saa meget . . . naturam
expellas furca, tamen usque recurret man kan kaste na
turen aldrig saa meget paa døren, den vil være der igjen,
før man vet ordet av det.
• • Ingen, ikke engang socialisterne, har kunnet paa
staa, at denne krig er fremkaldt med det maal for øie at*
forstyrre massernes sociale fremstormen. Alt vi forsøker at
tølge dens traader tilbake gjennem de krigførendes spektrale
bøker, saa ender det hele allikevel med at fortone sig som
en almen katastrofe.
Og dog tyder alle tegn paa, at den vil komme til at
gripe ganske alvorlig korrigerende saavel ind i socialismens
bærende ideer som i vort knæsatte politiske svstem i det
hele tat.
Det sociale liv i de mest fremskredne samfund er blit
saa bearbeidet, saa elastisk og fordelt, at der neppe mere
findes det helt skjøre led, som betinger en brist en revolu
tion i egentligste betyd ning. Revolution og revolution er to
ting, den ene kan ha det tilfælles med Kolumbus’ egg, at
den kim efterlater en flau smak og et tilsølet bord, og"det
har desyærre ofte været tilfældet med arheide^ revolutioner».
Socialismen vil neppe nogensinde kunne tvinge folkene
til at gjøre det skjæbnesvangre sprang over de krav, som ut
viklingen stiller til os, den er seiv som alt andet under
lagt förvandlingens lov, og den vil altid møte den tilstrække-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
