Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
lovhjemmel til at sende vort misfoster av en valgordning i
støpeskeen.
Det var bl. a. lovet vælgerne, at de gjennem det direkte
valg, som nu indførtes sammen med flertalsvalget i enmands
kredser, skulde først faa utøve sin suverænitet som fri og
selvstændige borgere. Det klang saa idyllisk som en røst fra
den politiske uskylds længst forsvundne dage, fra tiden før
partivæsenet var kommet ind i verden, og menneskene hadde
opfundet «partimaskinen» til fabrikation av «partistaver» en
masse. Men det begav sig, at partimaskinen eller dens maski
nister henvendte sig til valgkredsens «frie og selvstændige» væl
gere, som ønsket en anden repræsentant end partimaskinens,
og sa: «Fra denne valgkreds kan der bare vælges én
tingmand ; og for at faa ham valgt kræves der et flertal. Der
for maa dere opgi deres forholdsvalg-griller om at faa en
repræsentant for deres meninger og interesser. Hvis dere
ikke stemmer med os, blir dere nu ansvarlige for et valg, som
dere er enig med os i er det værste av alle.» Og de frie og
selvstændige borgere gik en masse hen og stemte mot sin
overbevisning paa partimaskinens kandidat, paa det at ikke
det værste skulde hænde. Saa mægtig er partimaskinen;
for den er ikke «det værste» det at vælgernes frihet krænkes,
men at partikandidaten ikke faar flertal. Ved flertalsvalg ei
det nemlig personspørsmaalet som blir det fremherskende ;
ved forholdsvalget blir derimot overbevisning og interesser
gruppens samlende magt.
Kjøpslaaing om valginteresser mellem vælgere av forskjel
lig politisk mening er saaledes blit et typisk karaktertræk for
valgkorruptionen ved flertals-valgordningen. Og partistyrerne
er paa en maate lovlig undskyldt, nåar de skylder paa valg
ordningen; ti det er ikke mere moral i den.
Den har da ogsaa ført til at valget i første omgang be
tragtes bare som et prøvevalg; der lægges mindre vegt paa
fremmøte eller hvem de stemmer paa. Den endelige avgjø
relse sker ved omvalget. De Heste valg er da ogsaa avgjort
ved omvalgene. Karakteristisk er i saa henseende valget
iaar i Buskerud amt, hvor høire ved Iste valg i de 4 kredser
tilsammen hadde flertal, men ved omvalget blev der valgt
2 av venstres og 2 socialister, og ingen av høire!
Omvalget vil si, at partimaskinerne maa arbeide med
612
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
