Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Historisk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig
stykke umiddelbart iagttat og med størst mulig troskap gjen
skapt virkelighet med historisk perspektiv.
Denne realistiske historiske digtning møter vi for første
gang i Kleists roman «Michael Kohlhaas», som forøvrig kan
henføres til begge hovedarter av historisk digtning. I den
historiske skikkelse Michael Kohlhaas’ tragedie har Kleist for
det første fundet en symbolisering av det problem, som ster
kere end noget andet har fængslet ham som digter: striden
mellem den enkelte og de mange, og denne tragedie har des
nten rummet et uttryk for hans eiendommelige syn paa denne
strid. Det skiller sig paa avgjørende punkter fra for eksem
pel Henrik Ibsens. Ibsen forfegter envist og forbitret at den
enkelte altid har ret; for Kleist er det klart at ogsaa de
mange samfundet har sin ret. Michael Kohlhaas’ kamp
mot uretten, hans übøielige vilje til at tvinge gjennem det
han vet og føler er ret, sin ret, gjør ham til en forbryder
som samfundet tar en retfærdig hevn over. Dette syn paa
den enkeltes ret i forhold til samfundets er nøiagtig det samme
som det vi møter i Jakob Knudsens bonderoman «Sind».
Hovedpersonen i denne bok dræper en mand, fordi han staar
avmægtig overfor den magt samfundet har lagt i denne mands
haand, og som han misbruker til egen fordel. Hverken for
fatteren eller læseren eller Anders Hjarmsted seiv er i tvil
om, at han er i sin gode ret naar han slåar fogedfuldmægti
gen ned. «SyndV det kan da vel int være synd at skaffe saaen
noget uretfærdighed ud af verden?» sier han til presten. Men
han er ogsaa fuldt paa det rene med samfundets ret til at ta
den haardeste hevn over den subjektivt set fuldt moralske gjer
ning han har gjort, og han oprøres ikke et øieblik ved tanken
paa den. Men foruten at symbolisere denne evige strid
mellem den enkelte og samfundet er Kleists roman om Michael
Kohlhaas ogsaa en solid og paalidelig skildring av den nord
tyske bonde. Jeg vet ikke om Kleist har Michael Kohlhaas’
historie fra mundtlig tradition, det kunde i et hvert fald godt
være tilfælde, skjønt der ikke er gjort noget forsøk paa at gi
fremstillingen i folkeforedragets form. Men det historiske
stof er hele tiden gjort levende og troværdig ved at smeltes
sammen med en rigdom av selviagttagne træk fra nordtysk
bondeliv, digteren har set og kjendt de mennesker, som hand
ler i hans bok, de historiske symboler er blit jordbundne og
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
