Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellemfolkelige retsmidler.
tinde tiltro hos folk og hos statsmænd, saa maa der skapes
sikkerhet for at der vil bli skredet ind overfor den stat som
bryter sin forpligtelse.
Dette er noget ganske nyt og uprøvet. Vistnok er ikke
folkeretten ganske uten saadanne garantier eller «sanktioner».
Saaledes foreskriver art. 3 i Haag-overenskomsten om land
krigens love og sedvaner: «Den krigførende stat som maatte
overtræde det nævnte [internationale] reglementsbestemmelser,
er forpligtet til at yde erstatning, hvis der er grund hertil.
Den er ansvarlig for alle handlinger som utføres av de per
soner som tilhører dens væbnede styrke.»
Der kan ogsaa nævnes andre bestemmelser av tilsvarende
art. Men heri ligger endnu ingen yderste sikkerhet for at
mellemfolkelige forpligtelser overholdes. Det gjælder om folke
retten hvad der imellem staar paa opslag i ofFentlige parker:
«Her er publikum politi.» Det er i den offentlige menings
tryk, i verdens moralske dom at man hittil har søkt garantien.
Paa ett felt har dette faat et høitidelig traktatfestet uttryk,
nemlig overfor forpligtelsen til at etterkomme en voldgifts
dom. Haag-konventionen om fredelig avgjørelse av mellem
folkelig tvist uttaler (art. 37): «Anvendelsen av voldgift inde
bærer forpligtelse til godvillig at etterkomme dommen.» Og det
er en betydningsfuld kjendsgjerning at historien ikke frem
byr et eneste eksempel paa at en stat har været en voldgifts
dom overhørig.
Men denne helt moralske garanti vilde neppe føles som
betryggende overfor de forpligtelser det her gjælder. Publi
kum vilde ikke fuldt ut stole paa sig seiv som politi. Nu
vilde det utvilsomt være at foreslaa et for stort sprang i ut
viklingen om vi utarbeidet plan for et «internationalt politi».
Det hører kanske frem tiden til, men ikke nutiden, som endnu
beherskes av suverænitets-begrepet. Det høieste man kan
tænke sig at staterne vil og kan gaa med paa, det er opret
telsen av en slags international eksekutiv-komité som kunde
paalægge staterne, flere eller færre, at skride ind med pas
sende tvangsmidler overfor den stat som ikke overholdt for
pligtelsen til at la en tvist bringe ind for förliks- og under
søkelsesraadet. Netop fordi dette er noget nyt, maa kravet
stilles meget beskedent: jo mere begrænset selve forpligtelsen
er, desto lettere tør vi haabe at staterne vil paata sig, ikke
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
