Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
for prisedomstolen i 1907. Dette raad vil jo ikke engang bli
dømmende, alene utredende. Det maa selvfølgelig gi rum
for parterne og jo større disse interesser er, desto alsidigere
bør de repræsenteres. Dette vil gjøre det saa meget lettere
for dem at anta princippet for en slik utredning, og dermed
en utsættelse av de yderste forholdsregler paa samme
maate som det er skedd gjennem de Bryanske traktater.
Disse vilde selvfølgelig bortfalde om et saadant almindelig
raad blev oprettet.
Til kravet om retslig avgjørelse av rets-tvister, utredning
av interesse-tvister og utsættelse av krigerske forholdsregler
vil da svare de nye institutioner, en domstol for interna
tional rettergang og et förliks- og undersøkelsesraad. Dette
sidste vilde faktisk i stor utstrækning komme til at overta
den mæglings-rolle som den nugjældende folkeret paalæg
ger de nøitrale stater, men som disse har saa vanskelig for
at utføre, fordi pligten paahviler alle og derfor ingen. Every
bodys business is nobody’s business. Paa den anden side,
la man pligten til at mægle paa bestemte stater, en eller
nogen enkelte av dem, kunde det vise sig at de overfor et
givet tilfælde manglet de allervæsentligste betingelser, f. eks.
den gode vilje.
En international institution synes at fremby de bedste
garantier.
Hvordan skal nationerne kunne finde sikkerhet i den
organisation som her er antydet? Ti det er aabenbart, som
alt før sagt, at om der end nok vilde være den allerstørste
fordel ved disse institutioner seiv om de kun er frivillige, saa
vilde de ikke ved sin tilværelse alene hæve frygten for krig,
altsaa heller ikke hæve rustningsbyrden, som folkene paa
lægger sig av trygt for krig, og som saa tragiske circulus
vitiosus gjennem sin egen overutvikling utløser, formelig
automatisk, den krig rustningerne skulde betrygge imot.
Staterne kan for folkenes skyld ikke nøie sig med at
skape de krigs-forebyggende institutioner, de kan heller ikke
nøie sig med forpligtelsen til at bruke dem; ti den gjensidige
mistillid, som krigen har øket, vil undergrave troen paa at
en slik forpligtelse vil bli overholdt. Skal organisationen
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
